Kartoffelrösti med lakserilette

Små himmerigsmundfulde…….

Disse små himmerigsmundfulde egner sig lige godt til tapas og til canapeer til dine gæster. De smager fantastisk, er lette at lave og da de skal serveres kolde, kan du lave dem i god tid forinden, så alt er klar til bare at hygge og nyde samværet med dine gæster.

Lav gerne en ekstra stor portion for de smager fantastisk også dagen derpå i en bowl, til aftensmaden hvor de lunes i ovnen eller bare med en dip af græsk yoghurt, knust hvidløg, lidt citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Til forret beregner jeg to stk pr. person, mens jeg til canapeer laver dem noget mindre, så de bliver mere mundrette. Så kan der blive til omkring 14-16 stk af denne portion.

Jeg har brugt følgende til 8 stk.

  • 2 store bagekartofler
  • 1 stort rødløg
  • 1 æg
  • 2 spsk Pofiber (kan erstattes med alm mel)
  • 125 gram varmrøget laks (kunne være makrel el anden slags røget fisk)
  • 3 spsk græsk yoghurt eller creme fraiche 18%
  • Frisk dild
  • Lidt lime eller citronsaft
  • Salt og friskkværnet peber
  • Lidt olivenolie til stegning
  • Pynt: Radiser i tynde skiver og lidt frisk dild

Sådan gjorde jeg:

  1. Skræl og riv kartoflen groft på rivejern
  2. Riv også rødløget
  3. Pres væden ud af kartoffel og løg
  4. Bland kartofler og løg med æg, salt, friskkværnet peber og pofiber.
  5. Form til små pandekager der steges gyldne i lidt olivenolie
  6. Lad dem køle helt af
  7. Lav imens toppingen
  8. Fjern evt skind fra den røgede fisk findel kødet
  9. Vend det med cremefraiche eller græsk yoghurt sammen med finthakket dild, salt og friskkværnet peber.
  10. Anret evt som vist på fotoet med tynde skiver radiser og en lille kvist dild på toppen.

Velbekomme

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments