Græsk kyllingefad

Nemt og lækkert – Græsk kyllingefad

Hvis du kan lide græsk mad og er glad for ovnretter, så er et græsk kyllingefad et rigtig godt valg. Her kombineres møre kyllingestykker med saftige grøntsager, krydrede kartofler og en blanding af friske og tørrede urter, der giver en karakteristisk duft og smag. Retten er nem at lave, da ingredienserne tilberedes i ét fad og passer sig selv i ovnen. Den let syrlige smag fra citron eller lime, sammen med sødmen fra bagte peberfrugter og løg, giver en fin kontrast til de krydrede kartofler og den cremede feta. Som topping tilføjes oliven og soltørrede tomater, der giver et ekstra lag af smag og tekstur. Perfekt som et måltid, der samler hele familien om middagsbordet.

Græsk kyllingefad - kylling med kartofler, grønt og fetaost i fad.

Græsk kyllingefad

4,75 fra 4 vurderinger
Nem opskrift på saftig og lækker ovnbagt kyllingebryst eller kyllingelår i fad med kartofler, grøntsager, soltørrede tomater, oliven og cremet feta.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 600 g kylling (bryst eller lår)
  • olivenolie
  • 2 røde eller orange peberfrugter
  • 2 skalotteløg (eller rødløg)
  • 1 bundt forårsløg
  • 5 fed hvidløg
  • 500 g aspargeskartofler
  • 2 økologiske lime eller citroner (Du skal bruge både saften og lidt fintrevet skal)
  • 2 spsk mørk balsamico
  • 1 stor tsk røget paprika
  • 1 nip chiliflager eller chipotle chili
  • 1 spsk friske fintsnittede krydderurter f.eks. rosmarin, oregano, salvie, timian (eller tilsvarende tørrede)
  • salt (tilsmagning)
  • friskkværnet peber (tilsmagning)
  • 1 stor håndfuld cherrytomater – gerne med stilk

Topping på den færdige ret:

  • 1 stor spsk soltørrede tomater i olie.
  • 2 store spsk sorte stenfrie oliven af god kvalitet.
  • 100 gram fetaost
  • 1 spsk fintsnittede friske krydderurter – vælg de samme som du bruger i kyllingefadet (eller tilsvarende mængde tørrede)
  • Grønne toppe fra de fintsnittede forårsløg

Instruktioner

Forberedelse:

  • Start ovnen på 200 grader
  • Vask kartoflerne eller skræl dem og snit dem i halve eller kvarte alt efter deres størrelse.
  • Fjern kerner fra peberfrugterne og snit dem i strimler eller tern.
  • Snit løgene i tynde både.
  • Snit hvidløgene fint.
  • Snit forårsløg fint – hold lidt af de grønne toppe tilbage til drys på den færdige ret.
  • Læg kyllingefiletterne, løg, forårsløg, peberfrugter, hvidløg, friske krydderurter, olivenolie, balsamico, limesaft og fintrevet skal, salt, peber og paprika ned i et ildfast fad og vend det hele grundigt sammen. Lad det trække 10-15 minutter.
  • Læg kartoffelstykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir og vend dem i lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber. Giv dem et forspring i ovnen på 15-20 minutter imens kyllingen trækker.
    På den måde undgår du at kyllingekødet blir overtilberedt fordi kartoflerne ikke blir møre på samme tid.
  • Tag kartoflerne ud af ovnen og fordel dem i fadet og læg til sidst cherrytomater ned i fadet.
  • Sæt fadet ind i den varme ovn og lad det stege i ca 20 minutter indtil kyllingekødet er gennemstegt.
  • Bland imens fetatern med soltørrede tomater skåret i mindre stykker plus lidt af olien, de ligger i, sorte oliven og fintsnittede friske krydderurter i en lille skål.
  • Tag det færdigstegte kyllingefad ud af ovnen og fordel fetablandingen henover og slut af med et drys af den grønne del af forårsløgene.
Bedøm opskriften
4,75 fra 4 vurderinger

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Print
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Vild med det græske køkken – så se her

Græsk salat
Nem opskrift på ægte græsk bondesalat. Helt klassisk med agurk, solmodne tomater, cremet feta, saftige oliven – og en rigtig god dressing.
Se opskriften her
Opskrift på Græsk salat med fetaost og sorte oliven
Græsk pasta salat med kylling
Nem opskrift på Græsk pastasalat med saftig kylling og masser af grønt. Server med frisk dressing, cremet feta og kalamata oliven.
Se opskriften her
Tzatziki
Ægte græsk Tzatziki – Nem opskrift på hjemmelavet græsk agurkesalat med græsk yoghurt, hvidløg og agurk. Som dip, dressing og tilbehør til kød.
Se opskriften her
Tzatziki - hjemmelavet græsk dip med agurk, hvidløg og græsk yoghurt
Græske frikadeller
Saftige og krydrede frikadeller med inspiration fra det græske køkken. Perfekte i pitabrød, sæt dem på træspyd og server med friskbagte naanbrød, salat og tzatziki eller server som lækker lun snack.
Se opskriften her
Opskrift på saftige og krydrede græske frikadeller
Helstegt græsk kylling
Helstegt græsk kylling – Nem og lækker opskrift på saftig helstegt kylling med sprødt skind og lækker smag af græske krydderier stegt i ovn.
Se opskriften her
Tzatziki kartoffelsalat
Opskrift på græsk kartoffelsalat med tzatziki, en dressing fyldt med cremet, lækker smag af græsk yoghurt, agurk og hvidløg.
Se opskriften her
Nem opskrift på cremet og lækker Tzatziki kartoffelsalat

Valg af ingredienser i græsk kyllingefad

Græsk kyllingefad er en nem ovnret, hvor kylling, kartofler og grøntsager bages sammen med middelhavskrydderier. Den friske smag fra citron eller lime kombineres med sødme fra peberfrugter og løg, mens feta, oliven og soltørrede tomater fuldender retten. Perfekt til både hverdag og weekend!

Her gennemgår jeg de ingredienser jeg har brugt i opskriften – og hvad de hver især bidrager med:

  • Kylling – Både kyllingebryst og kyllingelår fungerer godt. Brystkød bliver mørt og saftigt, hvis det ikke overbages, mens lårkød har mere fedt og derfor ofte forbliver saftigere under tilberedningen.
  • Peberfrugter – Røde og orange peberfrugter giver sødme og en flot farve til retten. De bliver bløde og let karamelliserede i ovnen.
  • Løg – Skalotteløg eller rødløg tilfører en mild sødme, når de bages.
  • Forårsløg – Giver en frisk smag og kan både bruges i selve retten og som topping.
  • Hvidløg – Fem fed hvidløg lyder måske af meget, men når de bages, bliver de milde og let cremede.
  • Kartofler – Aspargeskartofler er velegnede, da de holder deres form og får en god tekstur, når de bages.
  • Citrus – Både saft og skal fra citron eller lime tilfører syre og friskhed, som bryder de dybere smage i retten.
  • Balsamico – En mørk balsamico giver en mild sødme og en let syrlig dybde.
  • Røget paprika og chili – Røget paprika tilfører en let røget smag, mens chiliflager eller chipotle chili kan justeres efter smag for en mild eller stærkere varme.
  • Friske krydderurter – Rosmarin, oregano, salvie og timian er klassiske middelhavsurter, der giver en aromatisk smag.
  • Cherrytomater – Bagte tomater bliver søde og saftige, og de tilfører retten ekstra fylde.

Topping: Når retten er færdigbagt, drysses den med fintsnittede krydderurter, grønne forårsløgstoppe, soltørrede tomater, sorte oliven og fetaost, som alle giver smagen et sidste pift.

Serveringsforslag og variationer

Græsk kyllingefad kan serveres som et komplet måltid i sig selv, men det kan også kombineres med forskelligt tilbehør for at gøre det endnu mere fyldestgørende.

Et klassisk valg er en cremet tzatziki, som tilfører en frisk og let syrlig kontrast til de ovnbagte ingredienser. En simpel græsk salat med agurk, tomat, rødløg, feta og oliven kan også være et godt tilbehør, især hvis man ønsker et lettere måltid. Vil du have en ekstra mættende servering, kan du supplere med fladbrød eller en rustik baguette til at opsuge de lækre safter fra fadet.

Hvis du vil variere retten, kan du prøve at tilføje andre grøntsager som aubergine, squash eller artiskokker. De passer godt sammen med de øvrige ingredienser og bidrager med ekstra tekstur. Du kan også eksperimentere med kyllingetypen – jeg skifter lidt imellem at bruge kyllingebryst, over- og underlår eller lårmix.

Tzatziki
Ægte græsk Tzatziki – Nem opskrift på hjemmelavet græsk agurkesalat med græsk yoghurt, hvidløg og agurk. Som dip, dressing og tilbehør til kød.
Se opskriften her
Tzatziki - hjemmelavet græsk dip med agurk, hvidløg og græsk yoghurt
Græsk salat
Nem opskrift på ægte græsk bondesalat. Helt klassisk med agurk, solmodne tomater, cremet feta, saftige oliven – og en rigtig god dressing.
Se opskriften her
Opskrift på Græsk salat med fetaost og sorte oliven
Fladbrød – naan
Nem og hurtig opskrift på de uundværlige fladbrød.
Se opskriften her

Hvorfor græsk kyllingefad er et hit

Græsk kyllingefad er en skøn ret til både hverdag og weekend, fordi den er nem at lave og fyldt med smag. Ingredienserne er enkle, men når de kombineres og bages i ovnen, udvikler de en dybde, der gør retten lækker og velafbalanceret.

En af de store fordele ved denne ret er, at den kræver minimal forberedelse. Når først ingredienserne er skåret og blandet i fadet, klarer ovnen resten. Det gør den ideel til travle dage, hvor man stadig gerne vil have et hjemmelavet måltid med masser af smag.

Retten er også nærende, da den indeholder en god balance mellem protein, sunde fedtstoffer og komplekse kulhydrater fra kartoflerne. Derudover får du masser af vitaminer og mineraler fra de friske grøntsager og krydderurter. Den lette syrlighed fra citrusfrugterne giver en frisk kontrast til de krydrede og søde elementer i retten, mens feta og oliven tilfører en klassisk græsk smagsprofil.

Dette kyllingefad fungerer desuden godt som restemad, da smagene udvikler sig yderligere efter en dag i køleskabet. Det kan nemt genopvarmes eller bruges som fyld i en wrap eller en salat dagen efter.

Græsk kyllingefad - kylling med kartofler, grønt og fetaost i fad.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bruge andre typer kylling?

Ja, du kan fint bruge både kyllingebryst og kyllingelår, afhængigt af hvad du foretrækker. Lårkød forbliver ofte mere saftigt, da det har et højere fedtindhold, mens brystkød er mørt, hvis det ikke overbages.

Kan retten forberedes på forhånd?

Ja, du kan sagtens marinere kylling og grøntsager på forhånd og lade dem trække i køleskabet i et par timer eller natten over. Så skal du blot bage retten, når det er tid til aftensmad.

Hvad kan jeg bruge i stedet for feta?

Hvis du ikke er vild med feta, kan helt udelade osten eller erstatte den med en gedeost eller en fast hvid ost som halloumi.

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

4,75 from 4 votes
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments