Bagte peberfrugter med lam og risoni og feta

Fyldte peberfrugter…

Tag med på en kulinarisk smuttur til Middelhavets sol med de græskinspirerede peberfrugter, der er bagt med lækkert fyld af lammekød, risonipasta og feta. 

Det blir selvfølgelig aldrig det samme, som at være der i virkeligheden. Mærke den varme sol i ansigtet, sandet mellem tæerne, fremmede dufte og lyde……. Men ja, ind imellem må vi alligevel gerne drømme os væk og her er der garanti for en dejlig oplevelse. 

Hvis du også er vild med græskinspireret mad, så vil du elske de her opskrifter:

Græsk kylling – helstegt kylling med souvlaki marinade 

Tzatziki – Nem og lækker opskrift på græsk tzatziki

Græskinspirerede auberginer med lam

Græsk kyllingefad – sund og lækker aftensmad

Bagte peberfrugter med risoni

Lammekølle langtidsstegt med øl

Lidt om opskriften

Bagte peberfrugter med fyld, er på alle måder en alt-i-en-ret. Du får både masser af dejlige grøntsager, protein fra lammekødet og osten og så er der dejlig mæthed fra risoni-pastaen.

Risoni er et forholdsvis nyt produkt i de danske supermarkeder. Jeg bor tæt på den tyske grænse, så vi har kendt risoni eller orzo, som det også hedder, i årevis. Det er en lille pasta, der nærmest ligner et stort riskorn. Risoni egner sig virkelig godt i sammenkogte retter, som fyld i supper, salater og ikke mindst som her, hvor de bruges som fyld i de her skønne bagte peberfrugter.

Når jeg laver retten, forbager jeg peberfrugterne inden de fyldes. Det kan virke omstændigt, men det gir bare det bedste resultat og du laver bare fyldet klar imens de er i ovnen. Så er det bare at fylde de forbagte peberfrugter og gratinere dem ganske kort, inden de er klar til servering.

Jeg laver gerne en grov tzatziki som passer perfekt til det græske tema og så er en enkel blandet salat altid dejligt.

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet…? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Opskriften på BAGTE PEBERFRUGTER MED LAM, RISONI OG FETA kommer lige her nedenfor.

Rigtig god fornøjelse!

Bagte peberfrugter med lam, risoni og feta

Vær den første til at vurdere!
Lækre agte peberfrugter med græskinspireret fyld af lam, risoni og feta
Antal: 6 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 6-8 stk peberfrugter
  • Lidt olivenolie
  • 6 fed hvidløg - knuste
  • 2 stk bananskalotteløg eller 1 alm guæt løg - fintsnittet
  • 400 gram flåede, hakkede tomater
  • 1 håndfuld bredbladet persille - fintsnittet
  • Lidt friske mynteblade - fintsnittede
  • 250 gram hakket lammekød (Du kan erstatte lam med oksekød, kylling eller en vegetarisk plantefars.)
  • 200 gram risoni koges efter anvisning på pakken
  • 200 gram feta skåret i tern
  • Lidt flagesalt, friskkværnet peber og evt "Lamb Rub" fra EpicSpice (Alternativt kan du bruge et all-round krydderi og lidt chiliflager)

Tilbehør:

  • Ekstra bredbladet persille og mynteblade som drys på den færdige ret
  • 1 portion grov tzatziki som tilbehør
  • 1 stk lime skåret i både
  • Lidt friske tomater skåret i halve eller en enkel blandet salat

Instruktioner

  • Tænd ovnen på 200 grader.
    Halver peberfrugterne på langs og fjern kerner og de hvide hinder. Pensl med lidt olivenolie evt rørt med lidt knust hvidløg.
    Læg peberfrugterne over på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i 20 minutter.
    Klargør imens fyldet.
  • Kog risoni-pastaen som anvist på pakningen. Når der mangler 2-3 minutter af kogetiden, hældes vandet fra (gem noget af kogevandet til saucen).
  • Varm olivenolie op i en stor pande eller gryde og læg det hakkede lammekød ned i den varme olie. Lad det stege godt igennem inden du tilsætter løgene. Lad det stege ved middel varme til løgene karamelliserer. Herefter tilsættes de knusre hvidløg og derefter de hakkede, flåede tomater.
  • Krydr saucen med flagesalt, friskkværnet peber og de øvrige krydderier.
    Hæld ca 2 dl af vandet fra de kogte pastaer i saucen, og lad den koge godt igennem.
  • Vend de godt drænede risoni i saucen sammen med fintsnittet bredbladet persille, mynte og feta-tern.
    Smag blandingen til en sidste gang og efter behov gerne ekstra salt og krydderier.
  • Tag de forbagte peberfrugter ud af ovnen. Ligger der væde i bunden af dem, hældes det ud.
    Herefter fyldes de og sættes tilbage i den varme ovn 5 minutter.
    Tag dem ud og drys med lidt ekstra fintsnittet bredbladet persille og mynte. Server med grov tzatziki og eventuet en enkel salat og limebåde.
    Hjemmelavet tzatziki - agurkedip
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

 

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments