Bagt blomkålssalat

En stor og mættende salat….

I dag har jeg lavet en stor og mættende salat, der her hos os udgør et hovedmåltid.

Du kan også bruge den som tilbehør til dine kødretter og bliver der en rest til overs, har du en lækker frokost dagen derpå.

Bagt blomkål har længe været et hit hos mange, men aldrig rigtig vundet indpas hjemme hos os. Det er nu ændret efter at jeg er begyndt at bage dem i små spicy buketter sammen med f.eks. kikærter. Det er der så kommet en ny salat-opskrift ud af. Håber du vil tage godt imod den.

Bagt blomkålssalat med lækker vinaigrette.

Vær den første til at vurdere!
En stor og mættende salat med bagt blomkål og kikærter, avocado m.m. Salaten vendes i en lækker vinaigrette og kan både bruges som hovedmåltid eller som tilbehør til kødretter.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge til salaten:

  • 1 stk blomkålshoved – skilt ad i buketter
  • 1 brik færdigkogte kikærter, drænet
  • Lidt olivenolie
  • 2 spsk Chipotle Honey Rub fra @EpicSpice (Alternativt blander du din egen krydderiblanding af chipotle chili, røget paprika, flagesalt og friskkværnet peber)
  • 2-4 fed knust hvidløg
  • 3 håndfulde salatmix eller ruccola
  • ½ stk agurk i fine skiver
  • 2 stk gulerødder – skrællet og skåret i skiver
  • 1 håndfuld friske krydderurter f.eks. dild, bredbladet persille eller basilikum – groftsnittede
  • 1 håndfuld feta – smuldret
  • 1-2 stk avocado – skåret i mindre stykker

Det skal du bruge til vinaigretten:

  • 2 spsk mild og frugtig olivenolie
  • 1 stk økologisk citron – saften
  • 2 spsk akaciehonning eller anden flydende honning
  • 1 tsk grov sennep f.eks. fra Løgismose
  • 1 spsk hyldeblomsteddike eller lys balsamico
  • Lidt flagesalt og friskkværnet (smag til)

Instruktioner

Sådan laver du de bagte blomkål og kikærter:

  • Varm ovnen op på 200 grader (varmluft)
  • Skær eller bræk blomkålen i små buketter og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Skyl og dræn de færdigkogte kikærter og læg dem over til blomkålsbuketterne.
  • Vend blomkål og kikærter i lidt olivenolie sammen med krydderierne og hvidløg, salt og friskkværnet peber.
    Bag dem i ca 20-30 minutter. Vend blandingen et par gange og pas på de ikke brænder på.
    Tag de færdigbagte blomkål og kikærter ud og lad dem køle af imens du laver resten af salaten klar.

Sådan laver du vinaigretten:

  • Den letteste måde er at samle alle ingredienserne i et glas med skruelåg. Ryst glasset grundigt. Smag vinaigretten til med salt og friskkværnet peber.

Sådan samler du salaten:

  • Bland salatmix/ruccola, agurker, gulerødder og de friske krydderurter.
  • Fordel de bagte og afkølede blomkålsbuketter og kikærter i små grupper ovenpå salaten.
  • Tilføj lidt af vinaigretten (hold lidt af vinaigretten tilbage, så salaten ikke svømmer i vinaigrette).
    TIP: Du kan opbevare resten af vinaigretten i et glas med tætsluttende låg i flere dage, bare den står på køl.
  • Slut af med at pynte salten med avocado og feta.
  • Rigtig god fornøjelse
  • TIP: Vil du bruge gemme salaten til dagen efter, er det en god ide at servere vinaigretten ved siden af, så salaten ikke bliver blød og kedelig.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments