Avocado mayo

Lækker, cremet avocado mayo

Jeg er storforbruger af avocado, der er min absolut foretrukne fedtkilde – og så smager den jo fantastisk! Netop derfor forsøger jeg at putte den ind alle steder, hvor jeg kan komme til det – også i min mayo, der lige så meget bruges som dip og kold sauce – og som spread på vafler eller i familiens sandwich. Kort sagt: alle steder!

Avocado mayo

Vær den første til at vurdere!
Hjemmelavet cremet avocado mayonnaise

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 1 stk stor, moden avocado
  • 1 stk. æggeblomme
  • 1 tsk hvid balsamico
  • ½ tsk chipotle chili
  • ½ tsk flagesalt
  • Friskkværnet peber
  • ½ stk lime – kun saften
  • ½ dl olivenolie

Instruktioner

  • Læg avocado-kødet ned i en blender sammen med æggeblommen, balsamico, lime og krydderier – blend det godt sammen.
  • Tilsæt olien i en tynd stråle alt imens du kører med blenderen. På den måde undgår du at den skiller.
  • Smag til og juster evt med flere krydderier.
  • Opbevar avocado-mayoen i et glas med tætsluttende låg – og på køl
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Jeg laver kun en lille portion ad gangen f.eks. af 1 avocado eller det, der bruges på dagen eller inden for max to dage, da den ellers bliver kedelig i farven, men et par dage kan den sagtens holde sig på køl i et glas med tætsluttende låg.

Til dig der IKKE spiser lchf/keto:

Netop den smukke grønne farve gør sig rigtig godt sammen med f.eks. tomater eller hvis du spiser kartofler, så prøv at smøre et lag avocado-mayo på en tyk skive rugbrød og derefter et lag skiveskårede tomater og derpå kogte, kolde kartofler i skiver, flagesalt og friskkværnet peber og toppet med brøndkarse. Det smager altså bare skønt!

Spiser du lchf/keto…

Så prøv avocado-mayo som en kold sauce til f.eks. steak skåret ud i mundrette stykker. Det er super lækkert og så behøver du ikke tænke på dressing osv til de grøntsager eller salater du spiser dertil.

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments