Æblegrød

Æblegrød – en klassisk og lækker frugtgrød

For mig bringer duften af æblegrød glade minder om min mormor, der stod i køkkenet og lavede frugtgrød af årets høst. Blommegrød og æblegrød…nåh ja og stikkelsbærgrød var mine favoritter. Heldigvis er det både nemt og hurtigt at lave æblegrød og den kan laves året rundt og bruges enten som en dejlig dessert med en klat flødeskum eller vaniljeis eller som fyld i den dejlig gammeldags æblekage (æbletrifli).

Æblegrød er en skøn måde at bruge sæsonens æbler på og jeg synes, det er særligt hyggeligt at bruge danske æbler, især de let syrlige sorter, der giver grøden et friskt pust.

Æblegrød - hjemmelavet grød af æbler serveret i skål med letpisket flødeskum.

Æblegrød

Vær den første til at vurdere!
Min bedste opskrift på en nem og lækker hjemmelavet æblegrød med vanilje. Frugtgrød med æble, en klassisk dessert der kan nydes varm eller kold året rundt.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser

  • 1 kg æbler (Vælg gerne danske og let syrlige æbler)
  • 75 g sukker
  • 1 stang vanilje (eller 2 tsk vaniljesukker)
  • 1 dl vand (måske lidt mere alt efter hvor saftige æblerne er.)

Instruktioner

  • Skræl æblerne og skær dem i mindre tern.
  • Skær vaniljestangen igennem på langs og skrab kornene ud med en kniv.
  • Læg æblertern i en gryde med sukker, vaniljekorn, den tomme vaniljestang og vand.
  • Kog æblerne møre ved svag varme og uden låg til grøden har den rette konsistens.
  • Fjern den tomme vaniljestang inden servering. Ønsker du en finere konsistens kan du blende den let med en stavblender direkte i gryden.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Andre lækre desserter med æble

Gammeldags æblekage
Klassisk dansk dessert med hjemmelavet æblegrød eller æblemos, makroner, rasp og flødeskum serveret i portionsglas eller skål.
Se opskriften her
Æblekage med kanel
Min bedste opskrift på nem og lækker æblekage fyldt med dejlig smag fra æbler og kanel. Nyd den med flødeskum, creme fraiche eller rørt vaniljeis.
Se opskriften her
Æblekage - hjemmebagt æblekage med æbler og kanel.
Æbletærte med remonce
Sprød og lækker æbletærte med mørdej og remonce
Se opskriften her

Det bruger jeg til æblegrød

Æblegrød er en skøn måde at bruge sæsonens æbler på og jeg synes, det er særligt hyggeligt at bruge danske æbler, især de let syrlige sorter, der giver grøden et friskt pust. Derudover skal der kun bruges lidt sukker, vand og eventuelt vanilje.

  • Æbler: Grundstenen i grøden. Jeg foretrækker let syrlige æbler som Ingrid Marie eller Belle de Boskoop, da de både giver en frisk smag og bliver bløde under kogning. Har du mere søde æbler, kan du tilsætte mindre sukker.
  • Sukker: Balancerer syrligheden fra æblerne og giver grøden en mild sødme. Du kan justere mængden efter smag eller bruge brun farin for en dybere smag.
  • Vaniljestang: Tilføjer en dejlig aromatisk sødme og løfter smagen af æblerne. Har du ikke vaniljestang, kan vaniljesukker være et fint alternativ.
  • Vand: Sørger for, at æblerne ikke brænder på, mens de koger, og hjælper med at skabe den rigtige konsistens i grøden. Jeg starter med 1 dl og tilføjer så ekstra, hvis der er behov for det.

Tips til den bedste æblegrød

Selvom æblegrød er en af de mest ligetil retter at lave, er der små detaljer, der kan gøre en stor forskel. Her er mine bedste tips, så din æblegrød bliver helt perfekt:

  • Vælg de rette æbler: Som nævnt fungerer let syrlige æbler bedst, da de giver grøden en fin balance mellem sødme og syre. Hvis du har forskellige æblesorter liggende, kan du også blande dem for at opnå en mere kompleks smag.
  • Undgå at koge grøden for længe: Når æblerne begynder at koge ud, skal du holde øje med dem. Hvis du koger dem for længe, kan grøden blive for mørk og tynd. Foretrækker du en rustik struktur, kan du stoppe kogningen lidt tidligere og lade nogle æblestykker være hele.
  • Justér sødmen: Smag altid på grøden undervejs. Hvis æblerne er meget søde, kan du bruge mindre sukker. Du kan også tilføje en skefuld honning eller lidt citron, hvis du ønsker et mere friskt twist.
  • Vanilje til grøden: Frisk vanilje er fantastisk, men du kan sagtens bruge vaniljesukker i stedet. Jeg koger altid den tomme vaniljestang med, så smagen udnyttes fyldt ud. Husk at tage den tomme skal op fra gryden – især hvis du vælger at blende grøden.
  • Konsistens: Hvis grøden er for tyk, kan du tilsætte lidt ekstra vand eller æblemost. Hvis den er for tynd, kan du lade den simre lidt længere uden låg.

Disse små tricks sikrer, at grøden både smager og føles lige, som den skal – hver gang.

Æblegrød - hjemmelavet grød af æbler serveret i skål med letpisket flødeskum.

Serveringsforslag

Æblegrød kan serveres på mange forskellige måder, og det er en af grundene til, at jeg elsker denne opskrift så meget. Her er nogle af mine yndlingsmåder at nyde grøden på:

  • Med fløde eller mælk: Den klassiske måde at servere æblegrød på. Et skvæt fløde eller flødekum ovenpå gør grøden ekstra luksuriøs, mens mælk giver et lettere og mere hverdagsagtigt touch.
  • Som dessert med knuste småkager: Top grøden med lidt knuste makroner eller digestive-kiks og en klat flødeskum for en hurtig og lækker dessert.
  • Topping på yoghurt eller skyr: Æblegrød er en skøn måde at pifte morgenmaden op. Den søde grød passer perfekt til den syrlige skyr og kan drysses med lidt granola for ekstra crunch.
  • Lun med is: Når jeg vil forkæle mig selv, varmer jeg æblegrøden let og serverer den med en kugle vaniljeis. Den varme grød og kolde is er en fantastisk kombination.
  • Som fyld i desserter og bagværk: Brug grøden som fyld i gammeldags æblekage, i pandekager, eller prøv at lave en æblegrødtærte – det smager himmelsk.

Uanset hvordan du serverer den, er æblegrød en sikker vinder. Jeg elsker, hvordan den både kan være en simpel hverdagsret og en elegant dessert, alt efter hvad man tilføjer.

Gammeldags æblekage
Klassisk dansk dessert med hjemmelavet æblegrød eller æblemos, makroner, rasp og flødeskum serveret i portionsglas eller skål.
Se opskriften her
Æblegrød - hjemmelavet grød af æbler serveret i skål med letpisket flødeskum.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Kan æblegrød fryses?

Ja, æblegrød kan sagtens fryses. Opbevar den i en lufttæt beholder, og frys den ned i op til tre måneder. Når du vil bruge den, skal den blot tø op i køleskabet og eventuelt varmes let op, hvis det ønskes.

Hvor længe kan æblegrød holde sig?

Æblegrød kan holde sig i køleskabet i cirka 4-5 dage, hvis den opbevares i en lufttæt beholder. Sørg for, at grøden er helt afkølet, inden du sætter den på køl, for at bevare smagen bedst muligt.

Kan jeg bruge andre sødemidler end sukker?

Ja, du kan bruge honning, ahornsirup eller sødemiddel som alternativer til sukker. Smag dig frem, så sødmen passer til dine præferencer og æblernes naturlige smag.

Hvilke æbler er bedst til æblegrød?

Jeg anbefaler let syrlige æbler som Ingrid Marie, Belle de Boskoop eller Filippa. Disse sorter giver en frisk og balanceret smag, men du kan bruge enhver æblesort, du har til rådighed.

Kan jeg lave æblegrød uden vanilje?

Selvfølgelig! Selvom vanilje giver en dejlig smag til grøden, kan du sagtens udelade den. Du kan også eksperimentere med andre smage som kanel eller kardemomme for at variere grøden.

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments