Stegte kyllingelår….
Sprødt skind og saftigt kyllingekød er altid lækkert. Disse banditter er så blevet ekstra lækre takket være en skøn limemarinade.
Limemarinerede kyllingelår
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
Det skal du bruge:
- 6 stk. hele kyllingelår af god kvalitet
- 3 spsk olivenolie
- 2-3 tsk flydende honning eller brun farin (til marinaden)
- ½ stk. solohvidløg eller 3 alm hvidløgsfed – fintsnittede
- 1 spsk Epic Spice chicken rub eller bland selv rosmarin, oregano, timian, lidt chipotle chili eller chiliflager
- Lidt salt og friskkværnet peber
- 2 stk. økologiske limefrugter (saften heraf)
- 1 stk. økologisk limefrugt skåret i skiver til servering
- ½ håndfuld bredbladet persille eller koriander
Instruktioner
Sådan gør du:
- Start med at marinere kyllingelårene 15-20 minutter i køleskabet. Marinaden laves ved at røre: 2 spsk olivenolie, limejuice, fintsnittet bredbladet persille eller koriander, hvidløg, honning eller brun farin og krydderierne sammen i en skål.Vend kyllingelårene i marinaden, så alle sider er smurt godt ind, dæk skålen og sæt den på køl i 15-20 minutter.
- Varm imens ovnen op til 200-225 grader
- Tag de marinerede kyllingelår ud af køleskabet og varm den sidste spsk olie op i en pande/gryde der kan komme i ovnen.Steg kyllingelårene med resterne af marinaden 4 minutter på hver side til de har fået en fin gylden stegeskorpe. Sæt panden ind i ovnen og steg videre indtil kyllingekødet er gennemstegt (ca 20 minutter).Tjek efter ved at lave et lille snit i den tykkeste del af låret med en skarp kniv. Kyllingekødet skal altid være gennemstegt.
- Pynt med fintsnittet bredbladet persille/koriander og limeskiver.Server med små kogte kartofler, blomkålsris eller brune ris og gerne en stor blandet salat.
- Rigtig god fornøjelse!
Vild med krydderier….
Følger du med herinde på Majspassion, vil du vide, at jeg er ret vild med krydderier – krydderier af super god kvalitet vel at mærke.
Derfor blev jeg også både glad og overrasket, da jeg lidt ved en tilfældighed faldt over brandet Epic Spice. De er leveringsdygtige i virkelig spændende krydderiblandinger til alle tænkelige formål og så er kvaliteten helt i top. Hvad mere kan man ønske sig…?
Du finder Epic Spice krydderierne på hylderne i flere butikker landet over og i netbutikker. Vil du se hele udvalget kan du kigge ind på deres hjemmeside www.epicspice.com