Spaghetti squash med kylling

Super lækker aftensmad – også til dig der laver meal prep!

Stripettien, eller som de fleste kender den…spaghetti squash’en er tilbage i butikkerne – og det skal fejres!

I dag laver jeg den som en del af en mættende onepot med bl.a. spicy kylling og små tomater, men den har virkelig mange anvendelsesmuligheder og smager skønt, hvor den blot er bagt og kødet derefter er løsnet, blandet med smør, citronsaft, flagesalt og friskkværnet peber. Ekstra lækkert hvis der lige rives lidt parmesan henover og drysses med lidt friske krydderurter – det er da nemt!

Ostegratineret spaghetti squash og spicy kylling

Vær den første til at vurdere!
En lækker og mættende one-pot med spaghetti squash, spicy kylling og masser af ost – gratineret og serveret med friske små cherrytomater og forårsløg.

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 3 stk kyllingebryst
  • 1 stk mellemstor stripetti – spaghetti squash
  • Lidt olie til pensling og stegning
  • 1 håndfuld majs
  • 1 håndfuld sorte bønner
  • 1 bundt forårsløg – fintsnittede
  • 1 stk frisk jalapenõs skåret i fine skiver
  • Lidt krydderier: Epic Spice Rotisserie Chicken Rub, chipotle chili, stødt spidskommen
  • 1 glas Salsa sauce – medium
  • 2 fed knuste hvidløgsfed
  • 1-2 håndfulde revet ost der er velegnet til gratinering
  • 1 håndfuld små cherrytomater skåret i skiver eller dine egne hjemmelavede "soltørrede" tomater (opskriften finder du inde på bloggen)
  • Lidt creme fraiche eller græsk yoghurt som topping

Instruktioner

Sådan gør du:

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Halver stripettien (pas godt på fingrene), gnid den ind i lidt olivenolie, læg den med skærefladerne nedad på bageplader beklædt med bagepapir og bag den i ca 50 minutter. Tjek med en gaffel om den er færdigbagt.
  • Steg imens kyllingebrysterne og undgå for megen stegeskorpe, da kyllingerne efterfølgende skal rives i stykker og der vil stegeskorpen kun være i vejen.
  • Læg de færdige kyllinger over på et spækbræt og riv dem med en gaffel i lange trævlede stykker. Tilsæt gerne ekstra krydderi og stil til side.
  • Tilsæt evt ekstra fedtstof til panden og sauter hvidløg og forårsløg, hvorefter der tilsættes sorte bønner, majs, kylling og krydderier. Bland det hele godt sammen hvorefter der tilsættes salsasauce. Kog det hele godt igennem.
  • Med en gaffel rives spaghetti squash'en i strimler, der lægges over i panden med de øvrige ingredienser. Fordel alt godt og drys med den revne ost
  • Stil panden ind i ovnen hvor retten gratineres 10-15 minutter. Tænd evt grillfunktionen de sidste minutter for at opnå en sprød og gylden overflade.
  • Tag gryden ud af ovnen og top med halverede cherrytomater eller dine egne hjemmelavede "soltørrede" tomater og fintsnittede forårsløg
  • Server den rygende varm med en skefuld creme fraiche og ekstra krydderurter på toppen
  • Velbekomme
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Laver du dine egne “soltørrede” tomater, smager de fantastisk i denne ret – du finder opskriften her.

Men tilbage til dagens opskrift, hvor jeg har valgt at bage stripettien først og iblandet kødet med bl.a. kylling, ost osv hvorefter det hele er gratineret i ovnen. Jeg serverer den med en skefuld creme fraiche og en blandet grøn salat.

Vegetarisk…?

Du kan sagtens lave retten vegetarisk ved at undlade kyllingekødet og i stedet tilsætte ekstra sorte bønner og majs for ekstra mæthed.

Lchf/keto..?

Spiser du strikt lchf/keto bør du undlade de sorte bønner og majsene, da de indeholder mange kulhydrater der gerne skal undgåes på lchf/keto.

Sådan laver jeg den “iturevne kylling”

Det er ikke pulled chicken, men det ligner faktisk lidt og står du en dag og skal bruge pulled chicken i en ruf, kan du sagtens bruge denne metode. Når du blander kyllingekødet med krydderier og f.eks. lidt barbeque er det svært at smage forskel – så det er lige et ekstra tip til dig.

Du steger kyllingebrysterne i lidt smør eller god olie, så de får en ikke alt for tydelig stegeskorpe, men de skal naturligvis være gennemstegte – det skal kylling altid!

Sæt dem over på et spækbræt og lad dem køle af, så du kan håndtere dem uden at brænde fingrene alt for meget.

Med en gaffel trækker du kyllingebrysterne i stykker, så der opstår lange trævlede stykker, som blandes med krydderier og evt lidt barbequesauce.

Jeg bruger en rigtig lækker krydderiblanding fra Epic Spice “Rotisserie Chicken Rub” 

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments