Tag smørret ud af køleskabet i god tid, så det har stuetemperatur.
Forvarm ovnen til 200 grader alm ovn
Skær vaniljestangen igennem på langs og skrab kornene ud med en skarp kniv. Bland dem med lidt af sukkeret, så det ikke klistrer sammen i en stor klump.
Rør herefter vaniljekorn, sukker og smør godt sammen, hvorefter ægget røres i.
1 tyk vaniljestang (korn heraf), 200 g blødt smør, 180 g sukker, 1 æg
Herefter blandes hvedemel og mandelmel godt sammen og det røres ind i dejen.
250 g hvedemel, 75 g mandelmel
Kom dejen i en stofsprøjtepose med stjernetylle på ca. 10 mm og sprøjt den straks ud i kranse med en diameter på ca. 5 cm på en bageplade med bagepapir. Lad der være lidt mellemrum imellem kagerne, så de ikke flyder sammen under bagningen.
Bag vaniljekransene i ovnen i 10-12 minutter, afhængigt af ovnen, eller til de er let gyldne. Lad dem køle af på en bagerist, og opbevar dem i en tætsluttende beholder.