Læg de rengjorte og halverede kartofler ned i en bradepande beklædt med bagepapir. Vend dem i lidt olivenolie og giv dem et drys flagesalt. Sæt dem ind i den varme ovn og bag dem til de er møre og har fåes en gylden stegt overflade.NB: det er vigtigt, at kartoflerne skæres i små stykker, så de får fin stegeskorpe og når at blive færdige på ca 30 minutter.
Imens kartoflerne er i ovnen, laver du mørbradgryden klar sådan her:
I en pande med høje kanter eller stegegryde steges først champignonerne til de har fået en flot gylden farve. Læg dem over på en tallerken.
I samme pande ristes nu bacon godt af, hvorefter svinemørbrad lægges ved og alt steges gyldent nogle minutter.
Herefter tilføjes de fintsnittede løg og hvidløg, der steges med til løgene blir klare. Herefter tilføjes tomatpure og paprika, der lige får lov at stege med et par minutter.
Tilføj herefter fløde.Lad det hele koge godt igennem indtil saucen begynder at tykne en smule.Smag til med salt og friskværnet peber og evt lidt ekstra krydderi, hvis der er behov for det.
Læg cocktailpølserne ned i saucen og lad dem varme godt igennem, giv den færdige ret et godt drys fintsnittet persille og server med de ovnbagte råstegte kartofler.