Skær oksekødet ud i mundrette stykker og vend det i hvedemel.
600 g oksekød f.eks. gullashkød, 3 spsk hvedemel
Skræl gulerødder og skær dem i grove tern.
3 gulerødder
Skræl løg og hvidløg og hak dem fint.
2 løg, 2 fed hvidløg
Tilberedning:
Smelt smørret i en stor gryde og brun kødet grundigt på alle sider. Krydr med salt og friskkværnet peber. Læg kødet over på en tallerken.
2 spsk smør
Steg bacontern sprøde og gyldne og tilføj så løg, hvidløg, gulerødder og steg dem med nogle minutter.
125 g bacon i tern
Tilføj tomatpure og paprika og lad det varme igennem inden du lægger kødet tilbage i gryden og tilsætter rødvin, bouillon, timian, rosmarin og laurbærblade.
Sænk varmen, så det blot simrer under låg i mindst 1 time.
Når kødet er mørt, tilsætter du perleløg og cocktailpølser og lader retten simre uden låg 15 minutter. Virker saucen for tynd, kan du jævne den med en lille smule maizena rørt ud i vand.
150 g perleløg, 200 g cocktailpølser
Smag til med salt og friskkværnet peber og server med et drys fintsnittet persille og en luftig kartoffelmos.