Tilberedning i ovnen: Skal du lave mange eller foretrækker du at tilberede dem i ovnen, kan det sagtens lade sig gøre. Du sætter dem blot med en ske på en bageplade beklædt med bagepapir og bager dem i ovnen ved 200 grader (helst varmluft) i 10 minutter, hvorefter du vender dem og lader dem bage færdig i ca 10 minutter. Husk også her at tjekke en enkelt frikadelle, om de er gennemstegte.
Frysning: Frikadellerne fryser perfekt – det er faktisk en god idé at lave en stor portion og fryse ned. Lad dem køle helt af, pak dem i portioner og frys dem i op til 3 måneder. Tø dem op i køleskabet natten over, eller varm dem direkte fra frost i ovnen ved 160° varmluft i ca. 15 minutter.
Opbevaring: I køleskab holder frikadellerne sig fint i 3–4 dage i en lufttæt beholder.
Tilberedning
Riv løgene fint på et rivejern og kom dem ned i røreskålen sammen med resten af ingredienserne. Lad maskinen røre farsen til en ensartet masse – ca. 5 minutter. Har du ikke en røremaskine eller laver du en mindre portion, kan du sagtens bruge rene hænder.
Varm en stor stegepande op ved middelhøj varme. Tilsæt olivenolie og lad smørret smelte – det må ikke blive brunt, inden du lægger frikadellerne på.
Jeg beregner en stor spiseskefuld fars pr. frikadelle. Læg dem på panden med god afstand og steg dem gyldne på den ene side i ca. 7 minutter, inden du vender dem. Store frikadeller skal have 14–16 minutter i alt. Skær en frikadelle over for at tjekke om den er færdig – kødet skal være lyst og ensfarvet hele vejen igennem, ikke rødt eller lyserødt.
Læg de færdigstegte frikadeller over på et fad og steg de øvrige på samme vis.