Tips til opskriften:Du kan både bruge brun farin og muscovadosukker - eller kombinere dem. Opbevar drømmekagen tildækket eller i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Den holder sig lækker og saftig i op til 2 dage efter at den er bagt. Drømmekage kan fryses. Tø den op på køkkenbordet inden den skal nydes.
Tilberedning
Tænd ovnen på 200 ℃ over- og undervarme
I en skål piskes æg og sukker lyst og luftigt.
4 æg, 300 g sukker
I en lille gryde varmes smør og mælk til det er lillefingervarmt.
2 dl mælk, 50 g smør
I en anden skål blandes hvedemel, bagepulver og vaniljesukker.
275 g hvedemel, 1 tsk vaniljesukker, 3 tsk bagepulver
Sigt melblandingen i æggemassen og vend det forsigtigt rundt.
Vend den lune mælk og smør ind i dejen.
Beklæd bradepanden med bagepapir.
Hæld dejen over i bradepanden.
Bag kagen midt i ovnen i ca 30 minutter til den er næsten færdigbagt.
Kom smør, kokosmel, brun farin og mælk i en gryde og bring det langsomt op til kogepunktet under omrøring.
125 g smør, 175 g kokosmel, 225 g brun farin, 1/2 dl mælk
Tag kagen ud af ovnen.
Skru ovntemperaturen op på 225 ℃
Fordel kokostopping på kagen.
Sæt kagen tilbage i ovnen og bag den yderligere 5 minutter.
Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af inden den nydes.