Majs tips til opskriften:Det er nemt at lave bamsebollerne om til store bløde chokoladeboller. Du hakker 100 g mørk chokolade groft og ælter det ind i dejen efter at du har tilsat smørret.Er der koldt i dit køkken, kan du hæve bollerne i ovnen. Sæt den på 35-40 grader (over- og undervarme) eller sæt et fad med kogende vand ind i bunden af ovnen. Længere nede i teksten finder du flere tips og tricks til de perfekt bamseboller.
Tilberedning
Skær smør i tern og lad det ligge på køkkenbordet til det opnår stuetemperatur.
75 g blødt smør (skal IKKE smeltes)
Varm mælken op til den blir lillefingervarm og hæld den over i en røreskål.
2.5 dl mælk
Rør gæren ud i den lune mælk.
25 g gær
Rør også æg, sukker og kardemomme ud i mælken.
1 æg, 50 g sukker, 1 tsk stødt kardemomme
Rør melet i lidt ad gangen og til sidst også saltet. Lad røremaskinen køre indtil hvedemelet er arbejdet ind til en ensartet masse.
500 g hvedemel, 1 tsk fint salt
Tilføj smør og ælt det ind i dejen til den blir blank og smidig.
Dæk skålen til og lad den hæve et lunt sted i 30 minutter.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den op i 12 lige store stykker.
Form dem til 12 boller, der sættes over på en bageplade beklædt med bagepapir.
Pensl bollerne med sammenpisket æg og lad dem hæve et lunt sted i minimum 30 minuter.
Varm imens ovnen op til 220 grader over- og undervarme.
Pensl bollerne igen med sammenpisket æg og bag dem på midterste ovnrille i ca 10 minutter til de er bagt igennem og overfladen er flot gyldenbrun.Tip: Færdigbagte boller skal lyde hule, når de bankes under bunden.
1 æg til pensling
Sæt bollerne over på en bagerist og lad dem køle lidt af inden de serveres.Tip: Bamseboller er fryseegnede.