Skær buketter af broccolien til du får de 150 gram. Jeg undlader den tykkeste del af stokken, men de tyndere dele kan sagtens tages med. Skyl dem og dup dem godt tørre - slyng dem evt i en salatslynge, så vandet kommer fra.
Kør broccolibuketterne i din foodprocessor, så de bliver helt findelte.
Tilsæt de øvrige ingredienser og kør igen til en ensartet masse. Den må ikke være alt for tyndtflydende.
Sørg for at dit vaffeljern er ordentligt varmt inden du hælder massen på og pensel med lidt olie.
Bag vaflerne i ca 5 minutter - det passer på min maskine med belgiske vaffel-jern isat.
Lad vaflerne køle lidt af inden du putter fyld på f.eks. lidt salat, agurk og radiser i fine skiver, derpå røget laks og avocado i skiver - server med en lækker cremet dilddressing.
Vil du lave lukkede toast kan du gøre sådan: tag de færdige vafler ud og fordel ost og skinke på den ene vaffel, læg den anden oven på og læg den tilbage i maskinen.
Du kan formentlig ikke længere lukke maskinen pga fyldet, men så tryk den blot let sammen med hånden. Når osten er smeltet er toasten klar.
Rigtig god fornøjelse!
FÅ DIN DAGLIGE DOSIS GRØNT - BLIV INSPIRERET PÅ MAJSPASSION.DK