Lav en lille marinade af 2 spsk olie og 1 spsk Chicken Rub fra @EpicSpice og masser den grundigt ind i kyllingebrysterne, så de er godt dækket på alle flader.Har du ikke chicken rub kan du bruge 3/4 dele af de friske krydderurter, som hakkes fint, lidt flagesalt og friskkværnet peber.Gem resten af olien og krydderurterne til dressingen, der skal hældes over kyllingen lige før servering.
Læg kyllingerne over i et ildfast fad og fordel en tsk smør oven på hvert bryst. Fordel de sorte oliven og halverede lime rundt om kyllingestykkerne.
Stil fadet ind i ovnen i ca 30-40 minutter eller indtil kyllingen er gennemstegt (er du i tvivl, så stik med en kødnål og saften skal være helt klar).
Tag fadet ud og pres saften ud af de bagte lime. Vip fadet og øs så meget af stegevæden op, som du kan. De hele hvidløgsfed maser du med en gaffel. Miks stegevæden med hvidløg, den sidste olie og resten af de fintsnittede krydderurter til en lækker dressing. Smag den til og juster med lidt ekstra salt og friskkværnet peber (hvis det er nødvendigt).
Skær kyllingebrysterne i halve eller kvarte og læg dem over på et serveringsfad sammen med de bagte oliven og de tomme limeskaller (som pynt). Hæld krydderurtedressingen henover lige før servering.
Server med en stor blandet salt og godt brød til.Alternativt kan du også servere små fine kartofler, fuldkornsris, quinoa eller hvad du og familien holder af.