Pasta med gul squash – ostegratineret

Trottole – snurretop på italiensk.

Hos os elsker vi pasta og især en rigtig lækker en af slagsen, vendt i en krydret sauce med masser af grønt og dejlig smag.

Sådan en opskrift får du i dag – og så er den oven i købet ostegratineret. Det sætter lige prikken over i’et.

Pasta Trottole med gul squash

Vær den første til at vurdere!
Dejlig ostegratineret pastaret med masser af grønt

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 700 gram hakket oksekød, lam eller kylling
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 stk bananskalotte – fintsnittet (alternativt 2 gule løg)
  • 2-3 fed hvidløg – fintsnittet
  • 1 stor gul squash (alternativt en grøn)
  • 1 glas rød pesto f.eks. Pesto Rosso fra Coop (190 gram)
  • 2 dåser flåede, hakkede tomater
  • 1-2 spsk Epic Spice "Chipotle Honey Rub" eller lav dit eget blend med chipotle chili, rosmarin, basilikum, røget paprika, salt og friskkværnet peber
  • 1 pose Trottole Durumpasta (500 gram)
  • 1-2 kugler mozzarella eller 1 håndfuld minimozzarella (du kan også fint bruge anden revet ost som f.eks. rød cheddar, bare osten er velegnet til gratinering)

Instruktioner

  • Kog pastaen efter anvisning på posen. Hæld vandet fra og dræn for vand i et dørslag. Stil til side indtil de skal vendes i den færdige sauce.
  • I en ovnfast pande med høje kanter varmes olien op og de fintsnittede løg sauteres til de er klare. Herefter tilsættes de fintsnittede hvidløg, der sauteres med et par minutter.
  • Tilsæt det hakkede kød og lad det stege med et par minutter under omrøring.
  • Imens klargøres den gule eller grønne squash ved at skære den i strimler hele vejen rundt med en kartoffelskræller. Stop når du kommer ind til kernerne, dem skal du ikke tage med.
    Læg strimlerne ned til kødet og lad det stege med.
  • Tilføj krydderier, rød pesto og rør det hele godt sammen inden du tilsætter de flåede, hakkede tomater.
  • Lad det koge godt igennem – smag til og juster med flagesalt, friskkværnet peber og evt lidt ekstra krydderiblanding.
  • Vend nu den færdigkogte pasta i saucen, fordel mozzarellaen eller den revne ost henover og lad retten gratinere under grillfunktionen i ovnen.
  • Server gerne med en stor blandet salat – dem finder du flere lækre opskrifter på inde på bloggen. Kig under fanen "SALATER"
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Du kan naturligvis udskifte Trottole-pastaen med alle andre pastavarianter, jeg er bare vild med de store pasta-varianter.

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments