Ovnstegte kyllingelår med blandede rodfrugter

Dejlig nem ovnret med kylling og blandede rodfrugter.

De her ovnstegte kyllingelår med blandede rodfrugter er en af mine hverdagsfavoritter. Og hvorfor nu det, når der findes så mange andre lækre opskrifter med kylling?

Jo hele konceptet med, at alt blir samlet i et fad, der så blot skal stå og hygge sig i ovnen, tiltaler mig meget. Smagene fordeler sig imellem hinanden, rodfrugterne kan varieres med det, der nu ligger i grøntsagsskuffen og imens ovnen gør arbejdet, har jeg tid til at smække benene op i sofaen og nyde en kop kaffe eller et godt glas rødvin og en bog.

Ovnstegte kyllingelår med blandede rodfrugter

Vær den første til at vurdere!
Dejlig nem ovnret med hele kyllingelår og blandede rodfrugter, der tilberedes med enten hvidvin eller hønsefond og friske krydderurter.
Opskriften kan laves i både ovn og airfryer.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 4-6 store hele kyllingelår
  • 2-3 store gulerødder i grove tern
  • 2 stk persillerod eller pastinak i grove tern
  • Ca 400 gram kartofler skåret i både
  • 1-2 dl hvidvin eller kraftig hønsefond (bouillon opløst i kogende vand)
  • 2-3 stilke frisk timian (kun de små blade)
  • Lidt salt og friskkværnet peber
  • Lidt olivenolie
  • Lidt smør
  • 1 håndfuld frisk persille som drys på den færdige ret

Instruktioner

  • Se video i selve opslaget
  • Tænd ovnen på 225 grader alm ovn
  • Hvis du ønsker et sprødt kyllingeskind, kan du brune kyllingelårene i lidt smør og olivenolie i en pande.
    Krydr dem godt med salt og friskkværnet peber inden de brunes på begge sider. Blot et par minutter, da de færdiggøres i ovnen.
  • Fordel rodfrugterne i bunden af en bradepande, krydr med salt, friskkværnet peber og frik timian. Dryp med olivenolie og vend det hele godt rundt med hænderne.
  • Læg kyllingelårene ovenpå rodfrugterne og hæld hvidvin eller en kraftig hønsefond ved.
    Sæt fadet i ovnen i ca 45 minutter til kyllingen er gennemstegt og rodfrugterne møre.
  • Drys den færdige ret med fintsnittet persille og nyd den rygende varm evt sammen med en skål blandet salat.
  • Rigtig god fornøjelse!

Videoopskrift

YouTube video
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Håber du vil blive glad for opskriften.

Rigtig god fornøjelse!

Ovnstegt kylling med rodfrugter fra Majspassion
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments