Luftige og bløde boller bagt uden mel
Kan det virkelig passe, at man kan bage lækre blød OG luftige boller uden at bruge mel? Ja det kan det, for det er de her boller.
Luftige boller uden mel
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 4 stk æg
- 1 bæger Philadelphia – varier smagen ved at skifte imellem de forskellige smagsvarianter
- 1 håndfuld revet ost – f.eks. mozzarella eller rød cheddar
- 1 spsk HUSK (med top)
- 6-7 spsk Pofiber (med top)
- 1 spsk chiafrø
- 1 spsk hampefrø
- 1 spsk hørfrø
- 2 tsk bagepulver (med top)
Instruktioner
- Tænd ovnen på 200 grader alm ovn (min ovn varmer ret hårdt)
- Start med at piske æggene skummende
- Rør herefter Philadelphia i, så det bliver en jævn masse.
- Tilføj herefter resten af ingredienserne og rør til du får en ensartet konsistens.
- Lad dejen hvile 15 minutter. TIP: Dejen skal herefter være så våd, at du ikke kan forme den med fingrene, men heller ikke så våd, at den er flydende. Er den det, må du tilsætte lidt ekstra Pofiber.
- Sæt 5-6 stk boller af på en bageplade beklædt med bagepapir. Jeg bruger en ske, for dejen er ret våd.
- Bag dem i 15-20 minutter indtil de får en gylden overflade. Det gamle trick med at banke dem under bunden fungerer ikke med boller uden tilsat mel.
- Lad dem køle af på en bagerist inden du skærer i dem.De opbevares i køleskabet og er også fryseegnede.
Når man har truffet et valg om enten helt at udelade stivelse i sin kost – eller i hverfald mindske indtaget, støder man uvilkårligt på problematikken omkring BRØD.
Vi spiser rigtig meget brød og mange af ost er vokset op med “Spis brød til”. Jo mere brød – jo bedre! Vi spiser det stort set til alle måltider, og når vi en dag vælger at lægge kosten om, står vi lidt på bar bund. Hvad gør vi nu lige med brødet?
Jeg bliver ofte spurgt om man da ikke bare kan spise glutenfrit. Er det da ikke meget bedre…? Her må jeg altid svare, at jeg ikke er uddannet kostvejleder og da jeg ikke har gluten intolerence, har jeg heller ikke sat mig ordenligt ind i det.
Det eneste jeg kan sige er, og det er min helt personlige holdning, at det virker som om det er blevet et helt modefænomen at spise glutenfrit. Som det, at et produkt er glutenfrit gir frit slag på alle hylder. Det synes jeg er en skam, for med mindre man vitterligt har en gluten intolerence, er der ingen grund til at undvære de langt bedre produkter. Altså med mindre du lige som jeg, gerne vil spise så lidt stivelse som muligt.
Prøv også mit lækre Palæobrød – stenalderbrød
Varier smagen….
Bollerne her, kan du variere i smagen ved at skifte mellem forskellige frø, kerner og nødder. Du kan også variere smagen ved at skifte osten ud med andre varianter.
Jeg laver gerne en dobbelt portion, for de kan fint fryses ned. Så er der ingen undskyldning for at falde i “bagerfælden”.
Rigtig god fornøjelse!