Kødboller i tomatsauce | LCHF

Lady og vagabonden’s middag – bare på en ny og sundere måde.

En opskrift jeg har lavet mange gange i løbet af årene med hjemmeboende børn. Den er nu hevet frem fra gemmerne i en redigeret og noget sundere udgave.

De lange spaghetti har jeg skiftet ud med de betydeligt sundere squash-spiraler. De er lette at lave, for det er blot en squash, der er kørt igennem en spiralizer på det tykkeste skær. De kræver ingen kogning, men vendes blot et par minutter i den varme sauce.

Vil du hellere spise pasta, så skifter du dem bare ud med den slags, du og din familie synes om. Husk at de i så fald skal koges al dente og dryppes grundigt af, inden de vendes i saucen.

Det hakkede kød varierer jeg imellem hakket kylling og hakket svin/kalv.  Kyllingekødet er lidt mere ferskt i smagen, så der tilsætter jeg lidt ekstra krydderier.

Alternativ til den travle…..

På en travl dag, hvor aftensmaden gerne skal på bordet lidt hurtig, kan du sagtens undlade at gratinere retten.

Imens du steger kødbollerne laver du tomatsaucen, så er de færdige samtidige. Du river også dine squash, så de er klar, når du tager kødbollerne af panden. På den måde kan du lave en rigtig lækker og sund aftensmad på lidt over 30 minutter.

Server med en blandet salat og stil gerne en humpel parmesan og et rivejern med ind, så alle selv kan forsyne sig med friskrevet ost.

Kødboller i spicy tomatsauce - LCHF

Vær den første til at vurdere!
Når Lady og Vagabonden kommer til middag...

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 900 gram Hakket oksekød (kan også være kylling eller svinekød)
  • 4 spsk Pofiber (eller rasp, men så er retten ikke lchf)
  • 2 stk Æg str. M/L
  • 50 gram Banan skalotteløg (Fintsnittet)
  • 4-6 stk Hvidløgsfed - fintsnittet (Gerne mere, hvis du er vild med hvidløg)
  • 2 portioner Friske krydderurter: Citrontimian eller rosmarin - fintsnittet (Alternativt tørrede krydderier som timian eller rosmarin)
  • 1 portion Tørrede krydderier: Salt, peber, Taco Spice (Urtekram), friskkværnet peber og chipotle (chili krydderi)
  • ½ dl Vand
  • 2 spsk Smør eller olivenolie til stegning
  • 2 dåser Flåede tomater gerne med chili
  • 2-4 stk Squash af medium størrelse (Kør dem igennem spiralizer)
  • 1 stk Økologisk citron - saften
  • 1 tsk Bouillon (Jeg bruger Herbamare)
  • 1 humpel Parmesan
  • 2 stk frisk mozarella

Instruktioner

  • Sådan laver jeg kødbollerne:
  • Bland hakket kød, pofiber, æg, skalotteløg, 2 fed knust hvidløg, finthakkede krydderurter, salt, friskkværnet peber og evt lidt chipotle.
    Røres grundigt sammen - jeg bruger min røremaskine
  • Form til små kødboller
  • Steg dem i smør eller olivenolie på en dyb pande indtil de er helt gennemstegte
    Alt imens kødbollerne steger, laver du tomatsaucen
  • Læg dem over på et fad, dæk dem til og hold dem varme
  • Sådan laver jeg tomatsaucen:
  • Flåede tomater, 2 fed knuste hvidløg, fintsnittede krydderurter f.eks. citrontimian, salt, friskkværnet peber og gerne lidt chipotle - men pas på den ikke bliver for stærk
  • Sådan laver jeg squash-spiraler:
  • I panden du har brugt til at stege kødbollerne laver du en lille sauce:
    Smelt en lille klat smør og tilsæt saften af 1 citron og lidt bouillonpulver (ikke opløst i vand, men kun bouillon)
  • Kog det hele godt igennem og gerne lidt ind
  • Læg squashspiralerne ned i saucen og vend dem i saucen - lad dem varme godt igennem
  • Varm ovnen op på 200 grader varmluft
  • Smør et ildfast fad med lidt olivenolie
  • I bunden fordeler du zucchinispiralerne
  • Derpå kødbollerne
  • Hæld tomatsaucen henover
  • Top med den friske mozarella
  • Gratiner i ovnen indtil osten er smeltet og lækker gylden - brug evt grillfunktionen til sidst, men hold øje, så det ikke brænder på.
  • Den færdige ret drysses med friske krydderurter og serveres med en blandet salat og en humpel parmesan og et rivejern ved siden af, så alle kan forsyne sig med ekstra ost
  • Velbekomme
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments