Hjertevafler |uden mel og sukker

Lækre vafler med god samvittighed…

De her vafler vil du komme til at elske, for de kan bruges både som morgenmad, dessert – og bestikkelse til børn og barnlige sjæle. Du kan servere dem med god samvittighed. De indeholder nemlig hverken mel eller sukker. So what’s not to like…?

Hjertevafler uden mel og sukker

Vær den første til at vurdere!
Skønne sprøde hjertevafler, du kan spise og servere med god samvittighed, for de indeholder hverken hvedemel eller sukker.
Antal: 1 portion

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 2 dl (glutenfrie) havregryn
  • 2 dl minimælk eller plantemælk
  • 2 stk æg
  • ½ tsk vaniljepulver
  • ½ tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk bagepulver
  • Lidt kokosolie til at pensle vaffeljernet med
  • 1 portion sukkerfri jordbærsyltetøj (i teksten er der linket til min egen opskrift med sukkerfri jordbærsyltetøj)
  • Evt lidt grofthakkede pistacienødder (usaltede)

Instruktioner

  • Blend havregrynene til fin mel i en blender eller foodprocessor
  • Tilsæt mælk/plantemælk, æg, vaniljepulver, kardemomme og bagepulver og blend det hele til en ensartet konsistens. Den vil være meget tynd – og det er lige som det skal være.
  • Lad den stå 15 minutter imens du varmer vaffeljernet op.
  • Mit vaffeljern indstiller jeg på næsthøjeste temperatur og jeg pensler det med en lille smule kokosolie inden jeg fordeler et tyndt lag dej ud over hele pladen.
    TIP: Husk at røre godt i dejen ind imellem, så havregrynene ikke lægger sig i bunden.
  • Jeg bager dem 4 minutter og efter 3 minutter vender jeg hjertevaflen, da mit vaffeljern varmer mest på den nederste plade.
  • De færdige hjertevafler lægges over på en bagerist.
    HUSK: Helt friskbagte vafler er altid de sprødeste og de bliver hurtigt bløde, når de ligger og venter. Så lav hellere hele portionen færdig og genopvarm dem i ovnen, så de kan serveres sprøde og lune med dejlig topping på.
  • Ideer til topping:
    Jordbærsyltetøj
    Vaniljeis
    Pistacienødder
    Creme fraiche eller græsk yoghurt
    Akaciehonning
    Nutella
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Tips….

En stor del af nydelsen ved at spise hjemmelavede vafler, er at de skal være sprøde på overfladen og bløde inden i.

Mange tror fejlagtigt, at fordi der ikke er tilsat mel og sukker, kan vaflerne ikke blive sprøde. Det passer ikke, men helt friskbagte vafler er altid de sprødeste. Når de afkøles blir de lidt bløde i det, men en tur i ovnen gir dem sprødheden tilbage. Så skal du lave en stor portion (hvilket jeg vil anbefale), lægger du de færdigbagte hjertevafler over på en bagerist. Når du er færdig med at bage vaflerne, kan du genopvarme de vafler du skal servere. Resten kan du opbevare på køl eller i fryseren.

Det er svært at give dig en nøjagtig tid på, hvor længe du skal bage dine vafler og hvor højt du skal stille temperaturen på dit vaffeljern. Det er fordi vaffeljern varmer meget forskelligt og et mega dyrt vaffeljern er ikke nødvendigvis bedre end et meget billigt.

Jeg har to vaffeljern og det jeg bruger til at lave hjertevafler med, har efterhånden rigtig mange år på bagen. Men det fungerer super fint og jeg stiller temperaturen ret højt (på næsthøjeste trin) og giver dem 4 minutter ialt. Når der er gået 3 minutter vender jeg dem, fordi mit vaffeljern varmer mest på den nederste plade. Måske er det anderledes med dit vaffeljern.

Tynd dej….

Du vil måske finde dejen meget tynd, men bare rolig – det skal den være. Den er super let at lave, for du bruger bare blenderen til først at blende dine havregryn til mel, tilsætter de øvrige ingredienser og blender dem videre til en ensartet konsistens alt imens dit vaffeljern varmer op. Det er super nemt og alle kan være med!

Ja hvedemelet er skiftet ud med glutenfrie havregryn og sukkeret…ja, det er der bare slet ikke. Men hov, skal hjertevafler da ikke være søde?

Jo søde og sprøde – det skal de da! Men det blir de også, for der tilsættes vaniljepulver (ikke vaniljesukker) og stødt kardemomme. De skal ikke være hvinende søde, for den jordbærsyltetøj, der typiske bruges som topping på hjertevaflerne og pistacienødderne giver den sidste sødme. Var vaflerne tilsat sukker, ville det blive alt alt for sødt.

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments