Focaccia – det ultimative focaccia med koldhævning

Helt enkelt og alligevel så fantastiskt madbrød med olivenolie, flagesalt og rosmarin!

Sprødt på ydersiden og luftigt og lækkert inden i. Simpelthen uimodståeligt.

Server focaccia som lækkert tilbehør til dine salater, supper og gryderetter. Brug det som appetizer med en rigtig god olivenolie og oliven, til bruschettas eller som sandwichbrød.

Focaccia – det ultimative madbrød

5 fra 3 vurderinger
Luftigt og lækkert italiensk madbrød med surdej.
Perfekt som appetizer og som tilbehør til salater, supper, gryderetter og som sandwich og bruschettas.
Antal: 1 brød

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Focacciadej:

  • 400 gram vand (stuetemperatur)
  • 25 gram gær
  • 500 gram Tipo 0 eller anden hvedemel med højt proteinindhold
  • 20 gram god olivenolie
  • 10 gram fint salt eller flagesalt

Topping:

  • Lidt friske rosmarinblade
  • Lidt god olivenolie
  • Lidt flagesalt som drys

Instruktioner

Dag 1:

  • Vand, gær og mel røres sammen til en ensartet våd masse. Sluk for røremaskinen og læg et rent klæde over dejen. Lad blandingen stå og danne autolyse i 1 time.
  • Herefter røres olivenolie og flagesalt ind i dejen. Lad maskinen køre indtil dejen slipper skålens kanter.
    Det er meningen at dejen skal være ret våd og den kan derfor ikke æltes i hånden. Det vil tage 10-15 minutter at få dejen til at slippe skålens kanter.
  • Hæld dejen over i en hæveskål og lad dejen hæve 1 time et lunt sted.
  • Nu skal dejen foldes sådan her:
    Gør dine hænder våde med vand og løft midten af dejen op, så enderne hænger ned i skålen og lad dejen folde ind under sig selv. Gentag så alle fire sider blir foldet og den ligger som en firkantet pakke.
    Dæk skålen til igen og lad den stå 1 time inden du gentager foldningen.
    Når dejen er foldet sidste gang, lader du den hæve ved stuetemperatur i 1-2 timer inden du stiller den til koldhævning i køleskabet natten over.

Dag 2:

  • Tag dejen ud af køleskabet og hæld den forsigtigt over i et ildfast fad/bradepande på ca 23×33 cm. Pas på du ikke slår luften ud af dejen!
  • Dæk fadet/bradepanden til og lad den hæve en sidste gang 1-2 timer til dejen bobler og er hævet op til dobbelt størrelse.
  • Varm ovnen op til 220 grader alm ovn
  • Dryp dejen med en rigtig god olivenolie og tryk med fingrene huller i dejen.
  • Drys med frisk rosmarin og flagesalt og bag focacciabrødet i ca 25 minutter til overfladen er gyldenbrun og brødet er gennembagt.
    Oplever du at brødet ikke blir ordentligt bagt på overfladen, så hæv temperaturen til 250 grader de sidste minutter af bagetiden.
  • Tag det færdigbagte brød ud af ovnen og lad det køle af på en bagerist.
    Dryp evt lidt mere olivenolie henover imens det stadig er varmt.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
5 fra 3 vurderinger

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Det er nemt, men kræver lidt tid.

At lave et lækkert focacciabrød, er på ingen måde svært. Alt der kræves er faktisk bare vand, mel, olie, salt og så lidt gær eller aktiv surdej.

Så det er ikke svært, at bage det lækre brød, men det kræver derimod tid – faktisk skal du regne med 24 timer, fordi dejen skal overnatte i køleskabet. Og 24 timer, kan i vore travle dage godt forekomme helt uoverskueligt. Men jeg lover dig, at det er ventetiden værd.

Når du lader dejen koldhæve, får den lov til at udvikle sig på bedste vis og vil belønne dig med ekstra dejlig smag og luftig krumme.

Følg blot opskriften og nyd det ultimative focaccia!

Er du vild med lækkert brød?

Hos os er vi vilde med lækkert brød. Og det er jo meget heldigt, når jeg nu elsker at nørde med bageopskrifter på netop brød.

Er du også brødelsker, så håber jeg du vil få lyst til at prøve nogle af mine andre opskrifter. Herunder får du nogle links til mine mest populære opskrifter:

Ciabattaboller – luftige med sprød skorpe og skøn smag

Focaccia med kartoffel, timian og parmesan

Focaccia | Blomsterfocaccia

Juleboller – opskrift med kardemomme, rosiner og sukat

Manitoba boller – luftige boller med sprød krumme

Grydebrød med surdej

Surdej – sådan laver du din egen surdej og bager med den

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

5 from 3 votes
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments