Majs tips til opskriftenDet kan være en udfordring at finde en perfekt modnet avocado. Og det er bare så irriterende at komme hjem med en dyrt indkøbt avocado, der enten er umoden og defor smager af absolut ingenting - eller værre endnu, at komme hjem med en overmoden og brun avocado, der ryger direkte i skraldespanden. Derfor har jeg længere nede i teksten lavet et afsnit, hvor jeg deler ud af mine tips og tricks til både at finde den perfekte avocado eller hvordan du selv kan modne den til perfektion derhjemme.
Tilberedning
Skær vandmelonen fri for skræl og skær den herefter i tern.
½ vandmelon
Fjern kerner fra agurken med en teske og skær den i skiver.
½ agurk
Skær avocadoen igennem, fjern stenen og løft avocadokødet ud med en ske. Skær den i tynde både.
1 avocado
Skyl ruccolasalaten og dup den tør på et rent klæde.
125 g ruccola
Skær fetaosten i store tern.
75 g fetaost
Rist pinjekernerne gyldne på en tør stegepande.
25 g pinjekerner
Fordel ruccola i bunden af et serveringsfad, fordel vandmelon, avocado, agurk og feta over salaten og drys med de ristede pinjekerner.
Snit mynteblade eller basilikumsblade meget fint.
Olie, honning, citronsaft, de fintsnittede mynte- eller basilikumsblade hældes i et glas med låg og rystes grundigt sammen. Smag til med salt og friskkværnet peber.
½ dl olivenolie, 2 tsk honning, 1 citron (saften heraf), salt, friskkværnet peber, lidt mynte eller basilikum
Vent med at hælde dressingen over til lige før servering - vend evt vandmelonsalaten rundt, så dressingen fordeles.