Varm olivenolie op i en dyb pande og sauter løg til de er klare uden at de tager farve.
Tilføj hvidløg, soltørrede tomater og vend det hele godt rundt.
Tilføj spinatbladene og lad dem falde hvorefter du tilføjer de friske basilikumsblade og krydderier. Vend det hele godt sammen.
Tilsæt de hakkede, flåede tomater, grøntsagsbouillon og fløden og lad retten koge et par minutter.
Smag den til med salt og friskkværnet peber.
Tilsæt tortellini og vend den i saucen før det hele hældes over i et ildfast fad.
Bræk mozzarellaen i mindre stykker og fordel over retten.
Riv lidt parmesan henover og bag i den varme ovn i ca 20 minutter til overfladen er smuk gylden.
Tag det varme fad ud af ovnen og lad retten trække et par minutter inden den serveres med et drys friske basilikumsblade og evt en humpel parmesan, så hver enkel kan rive lidt ekstra ost henover retten.