Holdbarhed: Retten smager bedst når den lige er tilberedt, men får du rester kan de opbevares tildækket på køl 1-2 dage.
Tilberedning
Forberedelse:
Forvarm ovnen til 200℃ varmluft.
Fjern evt. fiskeben, dup fisken tør med køkkenpapir, og skær den i portionsstykker.
600 g torsk
Pil løget, og snit det i tynde skiver.
1 gult løg
Snit spidskålen fint.
1 spidskål
Skræl gulerødderne og snit dem i tynde stave.
3 gulerødder
Skær forårsløgene i tynde ringe.
½ bundt forårsløg
Snit den friske dild fint.
1 potte frisk dild
Klargør grøntsagsbouillonen. Jeg opløser en grøntsagsbouillonterning i kogende vand.
1½ dl grøntsagsbouillon
Tilberedning:
Bring kartoflerne i kog i letsaltet vand ved høj varme. Kog dem ved middel varme i 12-15 min., alt efter deres størrelse. Dræn vandet fra, og hold dem varme indtil servering.
600 g kartofler
Varm lidt olivenolie op i en stegepande eller stegegryde. Jeg bruger en stegegryde der kan komme i ovnen. Alternativt bruger du stegepande og herefter et ildfast fad.
olivenolie
Steg spidskål, løg, gulerødder og forårsløg ved mellemhøj varme i ca. 5 min., til kålen er faldet sammen.
Tilføj grøntsagsbouillon, fløde og smag til med salt og friskkværnet peber.
1½ dl fløde, salt, friskkværnet peber
Sæt stegegryden eller det ildfaste fad i ovnen i 10 min..
Tag grøntsagerne ud af ovnen og vend dem godt rundt.
Fordel fisken oven på grøntsagerne, dryp den med olivenolie, og sæt stegegryden eller det ildfaste fad tilbage i ovnen i yderligere 10-15 min., til fisken er gennembagt og let deler sig i flager.
Servering:
Tag fadet ud af ovnen og lad det trække et par minutter inden der drysses frisk dild henover og serveres med kogte kartofler.