Del æggene i blommer og hvider i hver deres skål. Vær påpasselig med, at der ikke kommer æggeblomme med ned til hviderne!
4 æg str M
Pisk æggehviderne helt stive med håndmixer. Du skal kunne vende skålen om uden at noget falder ud. Stil den til side.
Pisk æggeblommer og sukker til en lys og luftig æggesnaps med håndmixer.
100 g sukker
Rør mascarpone ind i æggesnapsen ved lav hastighed.
400 g mascarpone
Vend æggehviderne forsigtigt i til du har en ensartet luftig creme.
Drys et tyndt lagt usødet kakaopulver i bunden af skålen, du vil samle din tiramisu i.
3 spsk usødet kakao som drys
Dyp hurtigt savoiardi (ladyfingers) en ad gangen ned i kaffeblandingen og læg dem side om siden til hele bunden af skålen er fyldt ud. Det er vigtigt, at de ikke ligger i kaffen, da du så får en våd tiramisu.
300 g savoiardi (ladyfingers)
Fordel et lag mascarponecreme over.
Læg endnu et lag dyppede savoiardi (ladyfingers) henover.
Fordel det sidste mascarponecreme over. Smør den ud med en kniv eller fyld den sidste creme i en sprøjtepose og lav de karakteristiske bobler som afslutning.
Drys til slut et tyndt lagt usødet kakaopulver på toppen.
Lad gerne tiramisu'en hvile i køleskabet 3 timer før den serveres - og gerne natten over.