Tips til opskriften:Kan pizzasnegle fryses? Ja, de er perfekte til fryseren. Lad dem køle helt af, frys dem ned i en lufttæt beholder, og varm dem op i ovnen eller mikroovn, når de skal bruges.Hvor længe kan pizzasnegle holde sig? De kan holde sig friske i 2-3 dage i en lufttæt beholder på køl. Genopvarm dem let i ovnen for at få sprødheden tilbage.Kan jeg lave dejen dagen før? Ja, lav dejen dagen før og lad den hæve i køleskabet natten over. Det giver endda en bedre smag og tekstur.Kan man lave pizzasnegle vegetariske? Selvfølgelig. Udskift kødet med grøntsager som peberfrugt, løg eller spinat. Brug gerne ekstra ost for fylde.Hvordan opbevarer jeg pizzasnegle bedst? I en lufttæt beholder på køl. Du kan også fryse dem og tage dem op enkeltvis, når du har brug for en hurtig snack.
Tilberedning
Hjemmelavet pizzadej:
Rør gæren ud i det lunkne vand.
Tilsæt pizzamel lidt ad gangen og tilsæt til sidst olivenolie og salt.
Ælt til dejen slipper skålens kanter.
Dæk skålen til og lad dejen hæve 1 time ved stuetemperatur.
Hjemmelavet pizzasauce:
Alle ingredienser kommes i en gryde og koges godt igennem tiil saucen begynder at tykne.
Pizzasnegle:
Bruger du færdig pizzadej bruger du den størrelse, som pizzadejen er købt i.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til en firkant på ca 35 x 40 cm.
Smør dejen med pizzasauce, top med revet mozzarella og skinkestrimler eller chorizo skåret i strimler.
Drys med lidt tørret oregano og rul dejen stramt sammen, så fyldet ikke falder ud.
Skær dejen i skiver på ca 2 cm tykke skiver og læg dem over på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem hvile i 30 minutter imens ovnen varmer op.
Pensl med lidt olivenolie og bag pizzasneglene ved 200℃ (over- og undervarme) i ca 20 minutter.
Lad de færdige pizzasnegle køle af på en bagerist. De kan nydes lune og kolde, skal opbevares i køleskabet og så er de fryseegnede.