¼stk.solo hvidløg eller 2 fed alm hvidløg - fintsnittet
Tilberedning
Sådan gør du:
Start med at lave din pizzadej
Tænd for ovnen - 300 grader eller det din ovn har som maks. temp.Har du en bagesten, så brug den endelig ellers lader du en ovnplade stå i ovnen og lader den varme med op.
Rul pizzadejen ud og læg den over på et stykke bagepapir
Lav en lille marinade, hvor du rører lidt god olivenolie sammen med frisk fintsnittet rosmarin, fintsnittet hvidløg, lidt flagesalt, friskkværnet peber og chipotle chili krydderi.Smør det ud på pizzabunden, så hele dejen blir smurt. Er der en rest til overs, så gem den til senere.
Fordel spinatbladene på den smurte bund
Riv en godt modnet cheddar eller lignenede ost henover
Læg skiveskårede bøftomater eller tilsvarende mængde halverede cherrytomater jævnt fordelt ud på bunden. Slut af med at fordele mozarellaen over
Krydr med friskkværnet peber
Når ovnen er varmet helt op sættes pizzaen i ovnen og bages ca 10 minutter indtil bunden er sprød og osten er smeltet og boblende
Imens laver du tomattoppingen ved at lave en lille marinade af olie (evt resterne fra bunden) fintsnittet frisk rosmarin og basilikum og resten af de halverede cherrytomater, lidt flagesalt og friskkværnet peber.
Tag den færdige pizza ud af ovnen, skær den i slices og fordel tomattoppingen henover - giv et ekstra drys frisk basilikum - og nyd den!