Udrør gæren i det lunkne vand og tilføj sukker og olivenolie.
Hæld det meste af melet i og kør dejen lind, herefter tilføjes resten af melet og saltet.
Lad maskinen arbejde indtil dejen slipper skålens kanter og dejen samler sig omkring dejkrogen.
Dæk skålen med en plasticpose eller låg og stil dejen til hævning et lunt sted i 1.5 time.
Hæld dejen ud på et meldrysset bog od del den i 6-8 lige store stykker.
Stram dejen op og tril til små faste kugler.
Tænd ovnen på 225 grader over- og undervarme og har du en pizzasten eller bageplade sætter du den med ind og varmer den op i rigtig god tid.Har du ikke en pizzasten/bagesten kan du i stedet varme en af ovnens bageplader op. Det hjælper dejen til at puffe op, når den får det her varmechok.
Rul bollerne ud til pitabrød på ca 0.5 cm's tykkelse. Jeg bruger en kagerulle, det er lettest.
Jeg bruger min pizzaspade til at sætte pitabrødene ind på den brandvarme plade. Har du ikke sådan en, kan du også bruge bagepapir, der trækkes over på pladen.
Bag pitabrødene i ca 10 minutter til de er puffet op og har fået en let gylden farve.
Løft dem ud af ovnen og lad dem køle en smule af under et fugtigt viskestykke, så de holder sig bløde.