Pastasalaten holder sig fint i en lufttæt beholder på køl i 2–3 dage.
Tag den ud 10–15 minutter før servering, så den ikke er iskoldt.
Retten egner sig ikke til frysning, da creme fraiche-dressingen skiller ved optøning.
Tilberedning
Forberedelse
Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Dræn vandet fra og skyl pastaen under rindende koldt vand. Lad den herefter dryppe godt af i en sigte. Det er vigtigt at pastaen ikke er våd, når den blandes med dressingen!
Steg bacon sprød på en stegepande ved middel-høj varme til stykkerne er gyldne og sprøde. Læg dem herefter over på et stykke køkkenpapir, så fedtet kan dryppe af.
Dræn væden fra dåsemajsene.
Optø ærterne ved at hælde kogende vand over dem i en sigte – lad dem dryppe godt af bagefter.
Pil rødløget og snit det i tynde både.
Skær forårsløgene i tynde ringe.
Rør creme fraiche sammen med mayonnaise, sennep, karry, løgpulver, sukker og smag til med salt og friskkværnet peber. Sæt dressingen til side mens du gør resten klar.
Samling af pastasalaten:
Bland den afkølede pasta med den stegte bacon, ærter, majs, rødløg og forårsløg og vend herefter dressingen i.
Opbevar pastasalaten på køl indtil servering og tag den ud 10-15 minutter før, så den ikke er helt kold.