Lidtsalt og friskkværnet peber til at smage til med
Evt lidtfrisk timian eller persille som drys på den færdige ret.
Tilberedning
Rist bacon sprødt på en tør pande. Løft dem herefter over på et stykke køkkenpapir.Panden skal ikke vaskes af!
Tryk mørbradbøfferne let med håndroden og brun dem herefter godt af ved høj varme 1 minut på hver side i baconfedtet. Tilføj evt lidt smør, hvis det er nødvendigt. Vend dem og sænk varmen og lad dem stege færdig i ca 2-3 minutter. Læg dem over i et serveringsfad.
Rist nu champignonerne godt af ved høj varme i stegeresterne tilsat lidt ekstra smør. De skal smide væden og være flot gyldne i farven. Fordel dem over mørbradbøfferne.
Steg nu løgene i lidt smør til de er klare og bløde.
Tilsæt fløde og evt lidt grøntsagsbouillon samt timian. Lad sovsen koge en smule ind til den begynder at tykne. Læg de sprødstegte bacontern ned i saucen og smag den til med salt og friskkværnet peber.
Hæld sovsen over mørbradbøfferne og champignonerne og drys evt med lidt ekstra frisk timian eller persille inden servering.