olivenolie-spray(valgfrit – giver sprødere resultat)
Kokkens noter
Holdbarhed: Opbevar rester i en lufttæt beholder i køleskabet i op til 2–3 dage. Varm dem op i ovnen eller airfryeren ved 180℃ i ca. 5–8 minutter, så de bevarer sprødheden.
Forbered på forhånd: Du kan sagtens panere kyllingerne dagen i forvejen. Læg dem på en tallerken med bagepapir og dæk med film – sæt dem på køl til dagen efter.
Frysning: Panerede kyllinger kan fryses rå. Læg dem enkeltvis på bagepapir til de er frosne, og pak dem derefter i fryseposer. Optø i køleskab natten over og steg som normalt.
Tilberedning
Forberedelse:
Rens kyllingebrysterne og skær dem halvt igennem på langs – stop inden du skærer helt igennem, så fileten stadig hænger sammen. Fold kyllingen ud som en bog, så du får et fladt og stort stykke.
Slå æggene ud i en tallerken og pisk dem let sammen.
Hæld hvedemel ud i en anden tallerken.
Hæld pankorasp, paprika, løgpulver, hvidløgspulver, salt og friskkværnet peber i en anden tallerken og bland det godt sammen.
Vend først kyllingen i hvedemel, dernæst sammenpisket æg og til sidst i panko-raspblandingen, så alle sider er godt dækket af rasp. Tryk gerne pankoraspen godt fast, så den ikke falder af under tilberedning.
Læg stykkerne over på en bageplade beklædt med bagepapir - eller ned i kurven til din airfryer.
Spray evt. de panerede kyllinger med en oliespray inden de tilberedes, hvilket sikrer et sprødere resultat.
Tilberedning i ovn: Tænd ovnen på 210℃ varmluft. Steg kyllingeschnitzlerne i ca. 15–20 minutter alt efter tykkelse, til de er sprøde og gyldne – og gennemstegte. Vend dem gerne halvvejs igennem stegetiden, så de blir sprøde og gyldne på begge sider.
Tilberedning i airfryer: Tænd airfryeren på 200℃. Steg kyllingeschnitzlerne i ca. 10–15 minutter alt efter tykkelse, til de er sprøde og gyldne – og gennemstegte. Vend dem halvvejs, så de blir sprøde og gyldne på begge sider.
Vigtigt: Kylling skal altid gennemsteges! Skær et lille snit i det tykkeste stykke kylling. Kødet skal være hvidt hele vejen igennem – ikke lyserødt – og den væske der siver ud skal være klar, ikke rosa.