Vask kartoflerne og skær dem i både. Læg dem i bunden af et ildfast fad.
Brun kyllingelårene godt af i lidt olivenolie. De skal ikke gennemsteges! Læg dem over på en tallerken.
Steg bacontern gyldne og næsten sprøde på en pande.
Tilføj champignonerne og steg dem gyldne.
Tilsæt løgene og krydderierne og lad dem stege med til løgene er klare.
Tilsæt kokosmælk og bouillon og lad saucen koge en smule ind.
Hæld saucen henover kartoflerne og fordel de brunede kyllingelår ovenpå.
Sæt fadet ind i den varme ovn i ca 30 minutter eller til kartoflerne er møre og kyllingelårene er gennemstegte. Prik i kyllingen med en kødnål - saften skal være klar. Prik også i kartoflerne, der skal være møre.
Tag fadet ud af ovnen og drys med lidt frisk persille inden servering.