500ghakket gris/kalv, gris eller kylling(Gerne med en fedtprocent på 10% for at sikre et saftigt resultat.)
1æg
1dlrasp
1tsksalt
friskkværnet peber
olivenolie eller smør til at stege i
Stuvede ærter- og gulerødder
300ggulerødder
300gærter(gerne fra frost)
2-3dlvand
2dlmælk
1grøntsagsbouillonterning
25gblødt smør
2spskhvedemel (med lille top)
1tsksukker(tilsmagning)
salt(tilsmagning)
friskkværnet peber(tilsmagning)
evt.revet muskatnød(tilsmagning og kan udelades)
1pottepersille (til drys)
Tilbehør:
800gkartofler
Kokkens noter
Noter til opskriften:Du kan lave karbonader med hakket gris/kalv, ren gris eller kylling. Vil du lave klassiske karbonader, bør du vælge gris/kalv.Det er bedst at vælge kød med ca. 10% fedt eller derover, så er man mest sikker på et saftigt resultat.Hvis der vælges hakket kylling, er det vigtigt at tjekke karbonaderne for om de er gennemstegte - kylling skal altid gennemsteges!Karbonader kan steges i ovnen. Det gir mest mening, hvis der skal tilberedes en større portion. Varm ovnen op til 200 grader og giv dem 20-25 minutter. Husk at vende dem halvvejs for en jævn stegeskorpe.
Tilberedning
Forberedelse:
Del kødet i fire lige store dele og tryk det let sammen.
Form til 4 karbonader.
Pisk ægget sammen i een tallerken og hæld rasp, salt og friskkværnet i en anden tallerken.
Paner karbonaderne ved først at vende dem i det sammenpiskede æg og herefter i raspblandingen.
Vask kartoflerne og skræl dem kun, hvis det er absolut nødvendigt.
Skræl gulerødderne og skær dem i små tern.
Tilberedning:
Kog kartoflerne i letsaltet vand. Når de er møre, hældes vandet fra.
Varm olivenolie op i en stegepande og brun karbonaderne 1 minut på begge sider.
Sænk varmen til middel og lad karbonaderne stege videre i ca 6-7 minutter på hver side. Pas på de ikke bliver for mørke og vær obs på, at kylling altid skal gennemsteges!
Kog gulerødderne i letsaltet vand i 3 minutter til de er møre. Herefter tilsættes ærterne og de bringes op til kogepunktet.
Dræn vandet fra og stil til side.
Opløs bouillonterning i kogende vand.
Smelt smørret i en gryde og rør hvedemelet i. Lad det bage godt igennem, så du undgår melsmag i sovsen.
Tilsæt mælk og bouillon lidt ad gangen imens der piskes grundigt. Når sovsen har den ønskede konsistens, smages den til med salt, friskkværnet peber og sukker.
Tilføj ærter og gulerødder og lad dem varme godt igennem.
Server karbonaderne med de kogte kartofler og de stuvede ærter og gulerødder med et gavmildt drys fintsnittet persille.