Kålsalat med sød kartoffel, sprøde kikærter og saftig kylling
Antal 4
Ingredients
Det skal du bruge:
2-3stkstore færdigstegte kyllingebryster - gerne lune og skåret i skiver
1stk.mellemstor aflang sød kartoffel - skrællet og skåret i 1 cm tykke skiver
1brikforkogte kikærter - skyllet og drænet for væde
1-2håndfuldkål - fintsnittet
1håndfuldbladsalat - gerne mix af forskellige typer
½håndfuldfriske krydderurter - her er der anvendt frisk bredbladet persille - groftsnittet
1håndfuldruccolasalat (kan erstattes af vårsalat/feldsalat)
1stkavocado - skåret i skiver
Lidt olivenolie (til de søde kartoffelskiver/kikærter)
Lidtflagesalt, friskkværnet peber, chipotle chili eller røget paprika
Lidtfriskrevet parmesanspåner (kan udelades, men smager bare skønt)
Tilberedning
Sådan gør du:
Start med at lave de sprøde kartofler og kikærter - Tænd ovnen på 200 grader (alm ovn)Vend kartoffelskiverne i lidt olie og krydderier og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i 20 minutter, tag pladen ud af ovnen og tilsæt kikærterne sammen med lidt ekstra olie, hvis det er nødvendigt. Vend det hele godt rundt, så kikærterne får lidt af krydderierne fra de søde kartofler. Spred blandingen ud på bagepapiret og sæt pladen tilbage i ovnen - i ca 20 minutter eller indtil de søde kartofler er møre og kikærterne sprøde.Pas på de ikke bliver sorte i kanterne!Tag dem ud og lad dem køle lidt af.
Lav imens salaten klar:
Fordel den fintsnittede kål, friske krydderurter og salatblade på et stort fad.
Skær avocadoen over, tag stenen ud, med en ske tages avocadokødet ud og skæres i fine skiver, der fordeles over salaten. Dryp den evt med lidt lime eller citronsaft, så den ikke bliver brun at kigge på.
Fordel de sprøde søde kartoffelskiver og kikærter i små grupper oven på salaten. Lad dem ligge lidt øverst, så de bevarer deres sprødhed.
Skær de lune kyllingebryster i skiver og læg dem øverst eventuelt med en streg tahindressing oven på.
Pynt med mikrogrønt (jeg har brugt rosenradiser), hvid sesam og riv nogle parmesanspåner henover - så er den klar til servering!
Nem vinaigrette: 4 spsk mild olivenolie, 2 spsk æbleeddike, 1/2 spsk dijonsennep, 2 tsk flydende honning, flagesalt, friskkværnet peber og evt lidt knust hvidløg. Hæld alt i et glas, skru låget på og ryst kraftigt til alt er blandet godt sammen.
Nem Tahin-dressing: Tahin (sesampasta) røres lind med citron eller limesaft og lidt vand. Smag den til med flagesalt, friskkværnet peber og evt lidt knust hvidløg. Du kan også blende din tahindressing med friske krydderurter, hvis du ønsker det.