25ggær(eller 12 g gær, hvis dejen skal koldhæves.)
Ca 600gpizzamel (Tipo 00)
2spskolivenolie
1.5tsksalt
Kokkens noter
Noter til opskriften:Jeg bruger en røremaskine til denne opskrift. Har du ikke en røremaskine, kan du med fordel bruge foldeteknikken, hvor du egentlig bare rører dejen grundigt sammen og så over flere gange trækker op i dejen og folder den ind over sig selv. På den måde opbygger du en stærk og smidig dej uden at ælte. Du kan se hvordan ved at klikke her.
Tilberedning
Rør gæren ud i det lunkne vand.
Tilføj lidt over halvdelen af pizzamelet og kør dejen fri for melklumper. Herefter tilsættes lidt ad gangen resten af melet - eller så meget, som dejen kan trække. Det er vigtigt, at dejen er fugtig uden at være våd.
Først nu tilsættes saltet og maskinen sættes op på max hastighed (hold evt en hånd ovenpå maskinen, så den ikke hopper rundt).
Ælt dejen indtil den slipper skålens kanter og bund.
Hurtig hævning med 25 g gær:
Dæk skålen til og stil den et lunt sted 30 minutter. Dejen skal gerne være hævet til nogenlunde dobbelt størrelse.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Del den i 4 ligestore stykker og form dem til kugler. Lad dem efterhæve 30 minutter under et klæde.
Drys godt med mel på bordet og brug så vidt muligt hænderne til at mase dejen ud med, da kagerullen maser luften ud af dejen. Jeg går efter en diameter på 30 cm.
Koldhævning/langtidshævning med 12 g gær:
Dæk skålen til og lad dejen hæve et lunt sted i 30 minutter. Dejen skal gerne være hævet til nogenlunde dobbelt størrelse.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Del den i 4 ligestore stykker og form dem til kugler. Læg dem i en hævekasse eller små oliesmurte skåle. Dæk dem til og lad dem hæve i køleskabet minimum 8 timer.
Tag pizzadejen ud af køleskabet 30 minutter før den skal bages med, så den opnår stuetemperatur.
Drys godt med mel på bordet og brug så vidt muligt hænderne til at mase dejen ud med, da kagerullen maser luften ud af dejen. Jeg går efter en diameter på 30 cm.
Bagning:
Top pizzabundene med det ønskede fyld.
Bag bundene på brandvarm pizzasten eller opvarmet bageplade i 10-15 minutter ved 250-300℃