500gram hvedemel med højt proteindhold(Alternativt: 250 gram hvedemel og 250 gram manitobamel)
10gramfint salt
20grambageenzym
Lidtblå birkes eller sesamfrø til drys
Tilberedning
Rør gæren og bageenzymer ud i det lunkne vand.
Tilføj hvedemelet og derefter saltet. Kør indtil dejen er glat og blank og slipper røreskålens kanter.
Hæld dejen ud på bordet men ingen eller kun ganske lidt mel og del dejen op i 10 lige store stykker.
Stram dejen op og tril til boller med en hul håndflade.
Læg dem over på en smurt hulplade eller sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir, hvis du ikke har en hulplade.
Jeg pensler dem med lidt vand og drysser med chiafrø, sesam eller blå birkes. Tryk dem let ned i dejen, så de ikke ryger af.
Jeg bruger min ovn til at hæve rundstykker og boller i. På den måde sikrer jeg et varmt og fugtigt miljø der gir den bedste hævning.Du sætter en bradepande ind i bunden af ovnen og fylder godt med kogende vand i den. På midterste rille, sætter du din hulplade (eller bageplade) med rundstykkerne ind. Luk straks ovnlågen og lad dem hæve 45 minutter.
Tag bradepanden med det stadigt varme vand forsigtigt ud af ovnen og stil den på køkkenbordet med hulpladen (bagepladen) ovenpå.
Tænd ovnen på 250 grader over- og undervarme og når ovnen er varmet op, sænker du varmen til 220 grader.
Sæt hulpladen ind i den opvarmede ovn og bag dine rundstykker i 18-20 minutter til de er gyldne og sprøde.Tip: Jeg sprøjter lidt vand ind i bunden af ovnen, når jeg bager brød og boller for at opnå dampeffekt.
Løft de færdigbagte rundstykker over på en bagerist og lad dem køle af inden de serveres.Rundstykkerne er fryseegnede.