Form 4 lige store hakkebøffer, der krydres med lidt salt og friskkværnet peber og brunes i lidt smør. De skal IKKE gennemsteges!Læg dem over i et ildfast fad.
Steg bacontern gyldne, tilsæt champignoner og steg dem gyldne og tilføj herefter løg, hvidløg, porrer (den hvide del) og de røde peberfrugtstrimler. Lad det stege et par minutter.
Tilføj tomatpure, paprika og lidt friskkværnet peber - vent med at tilføje salt, til du laver den endelige tilsmagning af saucen, da bacon også er salt. Vend det hele godt rundt og lad det sautere 2-3 minutter inden du tilføjer madlavningsfløde og oksebouillonterningen.Lad saucen simre nogle minutter og koge lidt ind.
Hæld saucen ned i fadet til hakkebøfferne og lad retten færdiggøres i ovnen ca 10-15 minutter alt efter hvor meget du ønsker bøfferne tilberedt.
Drys den færdige ret med frisk persille og server med dit foretrukne tilbehør:KartoffelbådeKartoffelmosKogte kartoflerLøse risPastaSalat