Snit en lomme i hvert kyllingebryst og fyld det med flødeost som f.eks. pikantost. Tip: Ønsker du mere smag, kan du tilføje finthakkede soltørrede tomater til flødeosten.
Luk kyllingebrystet og krydr med salt og friskværnet peber (vil du have dem ekstra krydrede kan du også bruge all-round-krydderi).
Svøb hvert kyllingebryst i en skive bacon og læg det ned i et ildfast fad.
Dryp med olivenolie og tilbered dem i ca 25 minutter alt efter hvor tykke kyllingebrysterne er. Husk at kylling altid skal gennemsteges!
Server med kartofler, f.eks "råstegte" kartofler, der også kan tilberedes i ovnen, løse ris, pasta eller en fyldig salat.