Evt lidtPizzakrydderi hvis du ønsker lidt ekstra spice
Tilberedning
Sådan laver du dejen:
Rør vand, tørgær, honning og mel grundigt sammen og lad dejen hvile 30 minutter inden du tilsætter olivenolie og salt.
350 g lunkent vand, 25 g gær, 1 spsk flydende honning, 500 g hvedemel med højt proteinindhold fx manitobamel, 1 tsk fint salt, 3 spsk olivenolie
Sæt hastigheden op (læg gerne en hånd på maskinen) og lad den køre dejen fri fra skålens kanter.
Dæk skålen til og stil den til hævning et lunt sted i 3 timer.
Sådan klargør du toppingen:
Steg rødløgene i lidt olivenolie til de er klare og begynder at tage farve. Så tilføjer du en klat smør og der drysses lidt sukker henover og de steges videre indtil sukkeret karamelliserer. Det er vigtigt at der røres meget, da de ellers risikerer at brænde på.
2 store rødløg skåret i tynde både, 1 spsk smør til karamelliseringen, 2 tsk sukker til karamelliseringen
Riv osten på den grove side af rivejernet og skær kartoflerne i papirstynde skiver.
100 g revet ost - jeg brugte Gouda
Snit kartoflerne i papirstynde skiver med mandolinjern eller skarp kniv.
2 kartofler skåret i papirstynde skiver (behold gerne skrællen på)
Sådan laver du brødet:
Alt efter hvor tykt du ønsker det færdige brød, vælger du en lille eller stor bradepande, lægger bagepapir ned i den og drypper papiret med olivenolie.
Hæld forsigtigt dejen ned i bradepanden og løft enderne ind over hinanden så det formet som et aflangt brød og vend det rundt, så samlingerne ligger nedad.Dæk det til og sæt det igen til hævning et lunt sted i 30-60 minutter.
Har dejen ikke af sig selv fordelt sig i bradepanden, trækker du det forsigtigt i form. Dryp lidt olivenolie henover og tryk med fingerspidserne små huller i dejen.
Fordel først den revne ost og dernæst de karamelliserede rødløg henover dejen og slut af med et lag kartoffelskiver.
Krydr med flagesalt og friskkværnet peber og dryp lidt olivenolie henover. Med fingrene smøres lidt af olivenolien ud på kartoffelskiverne, så de ikke brænder på.Tip: Bruger du frisk rosmarin, så dryp lidt olivenolie ud på fingrene og masser olien ind i i rosmarinen, så den ikke brænder på under bagning.
1/2 dl olivenolie til at stege i OG som dryp på dejen, 2-3 kviste frisk rosmarin, Lidt flagesalt og friskkværnet peber, Evt lidt Pizzakrydderi hvis du ønsker lidt ekstra spice
Bag focacciabrødet ved 225 grader alm ovn på nederste ovnribbe i ca 20-30 minutter alt efter, hvilken bradepande du vælger. Jo højere brød, jo længere bagetid. Tjekt ved at bake brødet under bunden. Det skal lyde hult.Tip: Vil du gerne have mere farve på oversiden af dit brød, så flyt bradepanden op på midterste ribbe de sidste 10 minutter af bagetiden.
Lad brødet køle en smule af og server det så lunt evt sammen med en dejlig salat