Tænd ovnen på 250 grader (alm ovn). Har du en pizzasten så sæt den med ind. Det gir en ekstra sprød bund. Ellers lader du en af ovnens plader varme med op.
Tag først butterdejen ud af køleskabet lige før den skal bruges. Ellers kan den være svær at arbejde med.
Lad butterdejen ligge på det bagepapir, den er pakket ind i og prik med en gaffel rundt på hele dejen, så du undgår, at den bobler alt for meget op under bagning.
Rør creme fraiche med salt, friskkværnet peber og evt lidt revet muskatnød og smør den ud på butterdejen.
Fordel løgringe og herefter bacontern ud på creme fraicheblandingen.
Bag flammkuchen til kanterne er sprøde og gyldne.
Dryp den færdige flammkuchen med en smule god olivenolie og drys med friske krydderurter som oregano eller rosmarin.