Dup stegen tør med køkkenpapir og gå sværen efter. Er der steder, hvor sværen ikke er snittet ordentligt, skærer du med en lille skarp kniv ned igennem sværen og fedtet, men IKKE ned i kødet!
1 stk kamsteg eller ribbensteg på ca 1.3 kg
Fordel saltet ud over sværen og masser det godt ned imellem rillerne.
2 spsk salt
Sæt flæskestegen ned i kurven med sværsiden opad. Tip: Hvis stegen står skævt, kan du justere højden ved at rulle lidt staniol sammen og ligge under. Det er vigtigt at stegen står nogenlunde lige, for at opnår ensartet sprød svær.
Hæld vand ved og læg laurbærblade og peberkorn ned i vandet. Skal du lave flæskestegen til en julemiddag, kan du overveje at tilsætte lidt nelliker.Traditionelt pyntes flæskesteg med laurbærblade, men det er mest for pynt. Vil du have ekstra smag til sovsen, skal de ned i ligge i vandet.
6 stk laurbærblade, 6 stk hele peberkorn, 5 dl vand, Evt. 4 nelliker (særligt til jul)
Start airfryer på 180 ℃ og sæt timeren på 40 minutter.
Hæv herefter temperaturen til 200 ℃ og steg videre i 15 minutter. Herefter kan du med fordel måle kernetemperaturen med et stegetermometer.
Fortsæt med at stege indtil kernetemperaturen er på 65 ℃Du skal beregne en stegetid på ca 70 minutter, måske mere alt efter højden på din steg. Har du ikke et stege termometer, kan du stikke en tynd kødnål ned midt i stegen. Den saft der trænger ud, skal være klar.
Løft flæskestegen over på et skærebræt, og lad den hvile i 15-20 minutter.Skal du lave sovs til din flæskesteg, så gem endelig væden i bunden af kurven. Den skal danne basen for den lækre sovs.
Skær stegen ud i fine skiver med en eller to stk svær pr skive. Drys gerne med lidt ekstra flagesalt og server straks.