Dressingen holder sig 2-3 dage i køleskabet i en lufttæt beholder. Rør den evt. igennem igen inden servering, da væsken kan skille sig lidt.
Tilberedning
Riv agurk og radiser groft på et rivejern, og pres derefter al væden ud med hænderne – jo mere tørt, jo bedre dressing.
Pil hvidløgene og riv dem fint på den lille side af rivejernet.
Snit dild og purløg fint.
Rør creme fraiche med sennep, hvidløg, agurk, radiser, dild og purløg. Smag til med sukker, salt og friskkværnet peber – dressingen skal smage frisk og let syrlig.