Start med at klargøre alle grøntsagerne. Skræl kun kartoflerne, hvis der er behov ellers lad bare skrællen sidde på.Snit alle grøntsager i grove men ikke alt for store stykke af hensyn til tilberedningstiden.
Sæt en stor gryde over og sauter grøntsagerne. Start med at lægge de hårde grøntsager i (kartofler og gulerødder) og lad dem sautere nogle minutter inden du tilføjer fennikel og porer.
Knus hvidløgsfed henover og lad karrypasta gurkemeje og karry få god varme inden du tilføjer kokosmælk, vand og bouillonterninger.
Kog det hele godt igennem og når kartofler og gulerødder er møre smages suppen til med salt og friskkværnet peber.Ønsker du ekstra spice på suppen, kan du sagtens tilføje lidt ekstra karrypaste og du kan også justere konsistensen med ekstra vand, hvis du ønsker det.
Når suppen er smagt til, lægger du den friske spinat ned i suppen og lader den falde sammen.
Skær fisken i mindre stykker, men ikke for små og læg den ned i den varme suppe nogle minutter så den blir tilberedt.Lige før servering fordeles rejer og fintsnittet dild henover og suppen serveres rygende varm.Tip: Ønsker du ekstra mæthed, smager det dejligt med lidt godt brød til. Brødet egner sig også godt til at suge den lækre suppe op med fra bunden af skålen.