Tivolidrys(eller anden spiselig krymmel. Kan udelades.)
Kokkens noter
Tip: Denne chokoladekage er udviklet til en lille bradepande på 24,5 × 24,5 cm (indvendige mål). Bruger du en større form, bliver kagen lavere og skal have kortere bagetid.
Tilberedning
Forvarm ovnen til 175 grader over-/undervarme.
Lav en stærk kaffe og lad den køle af. Du skal bruge 1 dl til dejen og ca. ½ dl til glasuren.
1 dl kaffe
Pisk æg og blødt smør (stuetemperatur) godt sammen.
175 g smør (stuetemperatur), 2 æg
I en stor røreskål blandes hvedemel, sukker, usødet kakao, bagepulver og vaniljesukker.
250 g sukker, 175 g hvedemel, 50 g usødet kakao, 2 tsk bagepulver, 2 store tsk vaniljesukker
Tilsæt melblandingen og kaffe eller vand til ægge- og smørblandingen, og rør dejen sammen, til den er ensartet og uden klumper.
Beklæd bradepanden med bagepapir. Så sparer du at smøre formen og kagen er meget lettere at løfte ud efter bagning. Bradepanden måler 24,5 × 24,5 cm indvendigt.
Hæld dejen over i den lille bradepande.
Bag chokoladekagen i midten af ovnen i 22-30 min. Kagen er færdig, når en tandstik kommer op med få fugtige krummer. Der må ikke hænge flydende dej ved, men den må gerne virke en smule fugtig i midten.
Lad kagen køle helt af i bradepanden, før glasuren kommes på.
Bland flormelis og usødet kakao. Rør det sammen med blødt smør og kaffe, til glasuren er glat og ensartet.
180 g flormelis, 25 g usødet kakao, 30 g smør (stuetemperatur), ½ dl kaffe
Smør glasuren ud over den afkølede chokoladekage, og drys eventuelt med Tivolidrys eller anden spiselig krymmel.