2stkøkologiske citroner - kun skallen der rives fint
3stkæg
300gramhele mandler(De skal ikke smuttes)
Tilberedning
Start med at blande hvedemel, sukker, bagepulver, vaniljesukker og salt i røreskålen.
Tilføj imens maskinen kører æggene et ad gangen og dernæst den revne citronskal indtil du får en ensartet masse. Dejen er meget klistret, så undgå at bruge hænderne.
Tilføj de hele og usmuttede mandler og lad maskinen køre indtil de er fordelt godt i dejen.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og vend den rundt så der kommer mel på alle sider. Dejen skal IKKE æltes, men blot formes til 3-4 aflange pølser.
Læg dem over på to bageplader beklædt med bagepapir og bag dem ved 180 grader varmluft i ca 20 minutter til de får en flot gyldenbrun overflade.Det er vigtigt, at der er plads imellem rullerne, da de flyder lidt ud under bagningen.
Tag dem ud og lad dem køle lidt af på en bagerist inden de skæres i skrå skiver, der lægges tilbage på bagepladen med snitfladen op/ned.
Sæt dem tilbage i ovnen, der er sat ned til 150 grader varmluft og lad dem bage igen i ca 15 minutter til de er flot gyldne.
Læg de færdigbagte biscotti's til afkøling på en bagerist og nyd dem til en kop kaffe eller te.
Biscotti opbevares i en tætsluttende beholder, så de bevarer deres sprødhed.