Blend kikærter, avocado, olivenolie, citronsaft, hvidløg, lys tahin og de friske krydderurter med spidskommen til en jævn konsistens.
Juster evt med lidt ekstra citronsaft eller vand, så du opnår den konsistens du ønsker.
Smag til med salt, friskkværnet peber og evt lidt ekstra spidskommen og chili efter smag og behag.
Hæld avocado hummus'en over i en skål og pynt med god olivenolie, små tern af avocado, lidt karse og slut af med et drys sorte og hvide sesamfrø.
Skal avocado hummus'en ikke nydes straks, så læg en avocadosten ned i den og dæk den til med plastfolie, der lægges helt ned på hummus'en, så der ikke kommer luft til. Luften vil få din avocado hummus til at blive misfarvet.Kan holde sig på køl 2-3 dage.