Dressing-tip: Har du ikke lyst til at lave dressingen, kan den fint erstattes af en sød chilisauce fra supermarkedet.
Holdbarhed: Salaten er bedst frisk – risene mister sprødheden hurtigt, når dressingen vendes i. Server straks efter samling. Opbevar evt. ris, grøntsager og dressing separat i køleskabet og bland først ved servering.
Forberedelse: Risene kan bages dagen i forvejen og opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur – knas dem evt. kort i ovnen igen inden servering. Dressingen kan også laves dagen i forvejen og opbevares i køleskabet.
Frysning: Retten egner sig ikke til frysning.
Tilberedning
Sprøde ris:
Start med at lave de sprøde ris - varm ovnen op til 200℃ (over- og undervarme)
3 dl ris
Rør olivenolie og chilipasta sammen.
4 spsk olivenolie, 1 spsk chilipasta
Vend risene med chiliolien og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag risene gyldne og sprøde i ca. 40 min. – vend dem et par gange undervejs, f.eks. efter 15 og 30 minutter.
Lad risene køle af i ca. 10 minutter, inden de blandes i salaten – de må gerne være lune, men ikke dampende varme, så de ikke gør grøntsagerne slatne.
Dressing:
Pisk limesaft, soyasauce og honning sammen, til honningen er helt opløst.
Riv hvidløget fint og tilsæt det sammen med fintrevet ingefær og chilipasta.
Pisk olivenolie i dressingen – start med én skefuld ad gangen og pisk godt imellem – så dressingen bliver let cremet. Smag til med friskkværnet peber og evt. lidt ekstra limesaft, flydende honning og ekstra chili, hvis du ønsker en kraftigere smag.
Salaten:
Halver agurken og skær den i skiver, der lægges over i et fad.
1 agurk
Halvér snackpebrene, fjern kernerne og skær dem i små tern. Læg dem over i fadet.
2 røde snackpebre
Snit forårsløgene i fine skrå skiver, der lægges over i fadet.
3 forårsløg
Optø edamamebønnerne efter pakkens anvisning (eller hæld kogende vand over dem og lad dem stå i 3–4 minutter), dryp dem godt af og læg dem over i fadet.
150 g edamamebønner
Skær avocadoerne i halve, fjern stenene og skrab kødet ud med en spiseske. Skær kødet i tern og læg dem over i fadet.
2 avocadoer
Skyl salaten, dup den tør og bræk den i mundrette stykker der lægges over i fadet.
2 håndfulde grøn salat f.eks. crisp, iceberg eller lignende
Riv spidskålen fint eller skær den i meget tynde strimler, der lægges over i fadet.
2 håndfulde rød spidskål
Vend alle grøntsagerne med de sprøde ris og dressingen, fordel de saltede peanuts på salaten.