Æblegløgg med alkohol:Æblegløgg kan tilsættes alkohol. Når essensen har trukket, sies den og hældes på flaske sammen med 1 dl. hvid portvin og 1 dl hvid rom. Når du vil servere den, varmes hvidvin op uden at det kommer i kog. Tag gryden af varmen og tilsæt essensen. Jeg bruger 2 dele hvidvin og 1 del essens pr glas. Pynt glasset med kanelstang og et par stjerneanis.Husk at fortælle dine gæster, at gløggen indeholder alkohol, hvis de efterfølgende skal køre bil.
Tilberedning
Forberedelse:
Snit vaniljestangen igennem med en skarp kniv skrab kornene ud. Både korn og stang skal bruges.
Knus kardemommekapslerne - det hele skal bruges.
Vask den økologiske appelsin og skær den i skiver og pres citronerne.
Tilberedning af æblegløggsekstrakt:
Kog æblesaften op med citronsaften, sukker, krydderierne og appelsinskiverne.
Lad den simre i ca 30 minutter til gløggen er reduceret til ca 1 liter. Hæld essensen med krydderier på et patentglas og lad det trække 1-3 dage på køl.
Servering:
Varm æblejuice eller hyldeblomstsaft op i en gryde til lige under kogepunktet. Tag gryden af varmen og tilsæt æblegløggesktrakt.