1dlbiga (flydende surdej) (TIP. Flydende surdej kan købes færdig i dagligvarebutikker)
1spskflagesalt
230gramfuldkornshvedemel (gerne økologisk)
230gramTipo o eller alm hvedemel (gerne økologisk)
Tilberedning
Jeg bruger en røremaskine, da dejen skal være ret våd.
Start med at røre gæren ud i det lunkne vand sammen med den flydende honning.
Tilføj surdej og rør den ud i vandet.
Tilføj herefter melet og rør det godt rundt.
Først nu tilføjes flagesalt og du starter maskinen op på fuld styrke, hvor dejen nærmes piskes.TIP: Læg gerne en hånd på køkkenmaskinen, så du passer godt på den under den voldsomme æltning.
Lad maskinen arbejde indtil dejen helt slipper kanterne. Da dejen er ret våd, tar det et pænt stykke tid.
Når dejen har sluppet kanterne på røreskålen, dækkes den med folie og stilles på køl natten over eller mindst 8 timer.
Herefter:
Sæt din støbejernsgryde ind i ovnens midterste ribbe og tænd ovnen på 275 grader varmluft.Det er MEGET vigtigt, at gryden varmes helt op ellers risikerer du, at dejen hænger i.
Lad ovnen med gryden varme op i mindst 40 minutter.
Imens gør du dejen klar sådan her:
Drys godt med mel ud på køkkenbordet og hæld dejen ud. Lad den hvile de 40 minutter ovn og gryde varmes op.
Tag den varme gryde ud af ovnen og løft låget af.
Fold dej-siderne ind over hinanden så der kommer en samling på toppen (jeg bruger en silikonespartel, men du kan også bruge hænderne hvis du lige putter lidt mel på)
Læg dejen lidt kvikt over i gryden (gryden skal IKKE smøres!!) og sæt låget på.
Stil gryden ind i den varme ovn - sænk temperaturen til 250 graders varmluft - og bag den i ca 40-45 minutter.
Løft låget af (pas på den varme damp) og bank lidt på brødet, der skal lyde hult.
Er brødet færdigbagt hælder du det forsigtigt ud af gryden og lader det køle af på en bagerist.
Lyder brødet ikke hult, lader du det bage videre uden låg et par minutter, hvorefter du prøver at banke på det igen.
Spise det som det er med smør og et drys flagesalt eller som morgenbrød, sandwichbrød og tilbehør til dine salater og supper.